Turisme

Turismen råber om hjælp

Milliardomsætning på spil, advarer turistfolk.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hjørring Kommune vil fortsat satse stort på turisme, men følger pengene med? Foto Henrik Louis

Turistbureauerne og turistforeningerne i Hjørring Kommune mærker ikke meget til, at Hjørring Kommune vil satse meget på turisterhvervet i fremtiden. Først var det Løkken Turistforening, der var i problemer og nu følger Hirtshals og Sindal. Økonomien er så trang, at der er stor risiko for, at turistbureauerne må dreje nøglen. - Situationen er meget kritisk. Det er et spørgsmål om flere penge, eller at vi må lukke og slukke, siger formand for Hirtshals Turistforening, Jørgen Christensen. Nedgang i udlejning Det er nedgangen i sommerhusudlejningen, der har ramt foreningen hårdt. Det forløbne år har Hirtshals Turistforening solgt vandrerhjemmet og fyret en medarbejder for at klare skærene. Foreningen får i dag 518.000 kroner årligt af kommunen til at drive turistservice, men det slår ikke til. Der er brug for ekstra 500.000 kroner for at undgå underskud. - Kommunen må se det som en investering. Det er i høj grad turisterhvervet, vi skal leve af i fremtiden. Det er en milliardomsætning for området, der er på spil, siger Jørgen Christensen. Sindal Udviklingscenter søger ligeledes om et højere kommunalt tilskud Efterslæb i forhold til andre Meget tyder da også på, at Hjørring Kommune har et økonomisk efterslæb i forhold til andre kommuner. Hjørring Kommune giver samlet 2,6 mio. kroner til de fem turistforeninger i kommunen om året. Til sammenligning bidrager Frederikshavn Kommune med næsten seks mio. kroner til deres tre foreninger i Sæby, Frederikshavn og Skagen. Hjørring Kommune er i årenes løb sluppet billigere, fordi foreningerne har haft en høj grad af egenfinansiering gennem sommerhusudlejningen. - Vi beder ikke om at komme op på det niveau de har i Frederikshavn, Men vi er nødt til at få ekstra hjælp, siger Jørgen Christensen. Hjørrings politikere er godt klar over problemet, og der er nu lagt op til en tæt dialog om fremtiden. - Men foreningerne skal ikke regne med at vi hæver tilskuddet væsentligt, siger borgmester Arne Boelt (S). Han vil i stedet foreslå en anden organisering af turist arbejdet og eventuelt et tættere samarbejde med handelslivet.