Turismepolitik i Skagen-området
Frederikshavn Kommunes turismepolitik skader naturen, skriver Eigil Torp Olesen, DN
KV13: Spørgsmål til byrådskandidaterne.
Det nuværende byråd har ført en meget aggressiv og i længden skadelig turismepolitik, især når det drejer sig om Skagenområdet, som jo er et guldrandet turistpapir.
I en stram økonomisk tid skal vi naturligvis udnytte de ressourcer, som er til stede inden for kommunegrænsen, men på en forsvarlig måde.
De enestående natur- og landskabskvaliteter i Skagen-området kan hurtigt blive forringet, som vi har set det i så mange andre ferieområder.
Kommunen respekterer ikke gældende bestemmelser i planloven, når man vil tillade en ferieby med 70 feriehuse syd for Ålbæk, ude i det åbne land. Vi tænker her på de bestemmelser, der skal sikre, at de kystnære områder ikke dænges planløst til med sommerhuse, feriecentre o.l. Kommunen ryster heller ikke på hånden mht. at inddrage beskyttet natur for at realisere nye hotelplaner. Hoteller, som der reelt ikke er brug for.
Beskyttelse af natur og landskab giver god mening. Ren og afvekslende natur, ro og tilgængelighed er netop det, som danske og udenlandske gæster kommer for at opleve.
Hvilke holdninger har du og dit parti til, at Skagen Sønderstrand skal omdannes til et område med udlejning af liggestole og andre tiltag på stranden?
- at kommunen planlægger for større turismeanlæg ude i det åbne land, uden direkte forbindelse til bebygget område og i strid med kystnærhedszonens bestemmelser?
- at hotelpligten for mange overnatningssteder nedlægges, hvorefter kommunen inddrager beskyttet natur til nye hotelformål, som så senere kan få nedlagt hotelpligten etc. etc.?
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.