Turisme

Turistchef i Mariager siger farvel

Mariager Turistbureaus daglige leder gennem mere end 15 år, Lisbeth Mortensen, har valgt at gå på efterløn 1. september.

Hendes afsked markeres med en uformel reception i det nyindrettede turistbureau på Torvet 1 i Mariager fredag 28. august kl. 14-17. Lisbeth Mortensen har i årenes løb givet tusinder af turister den allerbedste modtagelse, de kunne ønske sig, når de gæstede Mariager, og på sin egen kvalificerede og engagerende måde guidet dem videre til områdets perler - uanset sprog. Læs også NORDJYSKE Stiftstidende søndag.