Skagen

Turister på Grenen får ekstra service til sommer

Kontanthjælpsmodtagere skal være kommuneguider og vejlede de mange gæster

Grenen besøges hvert år af millioner af turister, og der er ofte behov for hjælp og vejledning på en af Danmarks mest benyttede p-pladser. Arkivfoto: Peter Broen

Grenen besøges hvert år af millioner af turister, og der er ofte behov for hjælp og vejledning på en af Danmarks mest benyttede p-pladser. Arkivfoto: Peter Broen

SKAGEN:De mange turister, der gæster Grenen i sommerferien, vil i år blive mødt af kommuneguider, der hjælper og servicerer på den stærkt befærdede p-plads på toppen af Danmark.

Frederikshavn Byråd besluttede onsdag at ansætte et korps af såkaldte kommuneguider.

Grenen er et af Danmarks største trækplastre med flere millioner besøgende om året, og trafikken er ikke blevet mindre efter åbningen af Grenensporet og Skagen Grå Fyr - Center for Trækfugle.

Automater og autocampere

Flere turister har svært ved at finde en p-plads. Andre oplever, at parkeringsautomaterne ikke vil modtage mønter og autocampere bruger p-pladsen som fast holdeplads og blokerer for en dags-turister på Grenen.

Kommuneguiderne skal hjælpe med at få tingene til at glide mere gelinde og skal samtidig uddele brochurer og andet materiale om året samt stå for vedligeholdelse og rengøring af pladsen.

I 2015 var der en lignende ordning med borgere i såkaldt nyttejob. Det fungerede ikke optimalt, da fremmødet var lavt og udskiftningen stor blandt nyttejobberne.

Nu er det borgere på kontanthjælp omfattet af 225-timers reglen, der skal være kommuneguider.

Det giver dem en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet og turisterne får bedre service.

Kommuneguiderne skal være på Grenen i ugerne 25-35 fra klokken 10-17.

Det svarer til seks fuldtidspersoner i tre måneder.

Guiderne aflønnes efter overenskomstmæssig løn ved FOA.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst