Historie

Turister skal lytte til de lokale

København, torsdag /ritzau/ "Den gode historie" er titlen på et nyt tilbud til turister i Danmark, som skal udvikles i løbet af de kommende år. Ideen i den gode historie er den enkle, at turister ofte får de bedste ferieoplevelser, når de kommer i kontakt med lokalbefolkningen. "Den gode historie" skal blandt andet organisere kontakten mellem turister og lokale fortællere, for eksempel naturvejledere, grønne guider, medlemmer af natur- og historiske foreninger, landmænd, fiskere og kunsthåndværkere, oplyser sekretariatsleder Steen Achton, Destination 21. Arbejdsmarkedets Feriefond har bevilget 2,5 millioner kroner til udviklingen af projektet. Det bliver en del af Destination 21, der er en mærkningsordning for turistområder med bæredygtig udvikling. Indtil videre har Møn og Odsherred fået lov til at markedsføre sig som Destination 21. Trods ideens enkelhed er det et stort arbejde at sætte det hele i system. Foreløbig forventer Steen Achton, at de første tilbud med "gode historier" til især danske turister får premiere i juli/august 2004. /ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst