Turisme

Turister ved det ikke

Ikke al omtale er god omtale, når det gælder turisme. Men efter direktør for Midt-Nord Turisme Jørgen Hansens opfattelse er borgeroprøret mod kriminaliteten i Lønstrup ikke nået så vidt omkring i medierne, at udlændinge og danskere uden for Nordjylland har opdaget det. - Jeg tror ikke på en nævneværdig effekt på nuværende tidspunkt. Men jo mere negativt, der kommer i medierne, desto større er sandsynligheden for en negativ effekt, siger Jørgen Hansen, der fortsætter: - Vi skal huske, at debatten fra Lønstrup hidtil er ført i lokale medier. Turister i Oslo, Stockholm eller bare i Århus ved det ikke. Det er noget andet, hvis den var national som eksempelvis om Løkken. Dér kan for alvor komme en reaktion, for negativ pr er ikke godt for turismen. -mill