Ledelse

Turistfusion bekymrer handelsstanden

Turistforeningerne lægger op til fusion - Det er en dårlig idé, mener FREDERIKs formand

En fusion af kommunens tre turistforeninger falder ikke i god jord i Handels- og Virksomhedsforeningen FREDERIK, der tirsdag aften havde generalforsamling i Arena Nord, hvor Erik Sørensen og Henrik Uhrenholdt her lytter til handelschef Dan Kobberup.Foto: Bente Poder

En fusion af kommunens tre turistforeninger falder ikke i god jord i Handels- og Virksomhedsforeningen FREDERIK, der tirsdag aften havde generalforsamling i Arena Nord, hvor Erik Sørensen og Henrik Uhrenholdt her lytter til handelschef Dan Kobberup.Foto: Bente Poder

FREDERIKSHAVN:- Frederikshavn Turistforening og FREDERIK laver mange tiltag sammen. Vi har samme kundeunderlag og samme målsætning, og egoistisk set fra FREDERIKs side var det bedste måske én forening, siger Erik Sørensen.

Bestyrelsesformanden i FREDERIK tog emnet op på generalforsamlingen tirsdag aften, og Erik Sørensen lægger ikke skjul på sin bekymring over planerne om at fusionere kommunens tre turistforeninger.

- Der er næppe tvivl om, at ledelsen for en fælles turistforening vil ligge i Skagen, der har det bedste turistbrand. Men vi frygter, det vil flytte fokus fra det, vi arbejder med og svække Frederikshavn og Sæby, siger Erik Sørensen.

Noget andet end erhverv

Kommunens tre erhvervsforeninger er i dag samlet i Erhvervshus Nord, men Erik Sørensen mener ikke det er sammenligneligt.

- Erhvervshus Nord er et serviceorgan for virksomheder og kan ligge hvor som helst. Erhvervsstøtten er den samme, uanset hvor virksomheden ligger i kommunen.

- Turisme er noget helt andet. Her er der tale om her tre vidt forskellige byer, der kræver vidt forskellig indsats. I Frederikshavn gælder det om at få nogle til at handle, overnatte og spise i byen, mens det i Skagen er mere traditionel turisme, siger Erik Sørensen

Turistforeningen

Henrik Uhrenholdt, formand for Frederikshavn Turistforening, deler ikke den tidligere borgmesters bekymring.

- Sammen står vi stærkere end hver for sig. De tre turistforeningers ledelse og bestyrelse er enige om, at det er en god idé med én turistforening for hele kommunen.

- Vi kommer med et forslag, som bliver fremlagt på alle tre foreningers generalforsamlinger sidst i marts og i begyndelsen af april, siger Henrik Uhrenholdt.

Han understreger, at der fortsat skal være både et turistbureau og en lokal ledelse i hver af de tre byer.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst