Tusind elever begyndte på Nordstjerneskolen

Mandag var det første skoledag på den nye superskole i Frederikshavn

30
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Tre skoler i Frederikshavn - Hånbækskolen, Ørnevejens Skole og Munkebakkeskolen - er nedlagt.

Den nye skole hedder Nordstjerneskolen, og mandag var det første skoledag for cirka tusind elever og 130 medarbejdere.

Det blev selvfølgelig fejret, og foran indgangen står borgmester Lars Møller og ser både ydmyg og stolt ud på samme tid.

- Jeg er overrasket over hvor mange børn, der egentlig skal gå på Nordstjerneskolen. Det er fantastisk, og det er en helt fantastisk skole. Men samtidig er det også lidt vemodigt, at vi skal sige farvel til tre gamle skoler, siger Lars Møller, der som barn prøvede at skifte fra en lille skole i Lendum til en stor skole i Sindal.

Ved indgangen finder vi også Peter Munk, der i de seneste fem år har været projektansvarlig for opførelsen af Nordstjerneskolen.

Samtidig har han tre børn, Marcus, Ditte og Malene, der alle skal begynde på Frederikshavns nye superskole.

- Jo, jeg har da en klump i halsen i dag. Jeg synes, vi har fået en enestående skole, som vi kan være stolte af, siger Peter Munk, der fremhæver de mange energibesparende løsninger.

Blandt andet er der installeret 800 kvadratmeter solceller på tagene samt en vindmølle, som samlet kan producere el, svarende til elforbruget i 20 husstande.

Efter Lars Møller havde klippet den røde snor, kunne de mange elever gå ind på skolen til en festlig dag.

Skoleleder Lene Burchardt Jensen, kunne slet ikke skjule sin glæde og stolthed over at stå i spidsen for en skole, der er både ny, unik og klædt på til fremtiden.

Foran elever, ansatte og de mange fremmødte gæster, blev der lejlighed til at udtrykke tilfredshed med skolen:

- Jeg tør godt sige, at Nordstjerneskolen er Danmarks flotteste skole, sagde Lene Burchardt, der samtidig forklarede, hvordan skolen er indrettet.

Skolen er faktisk indrettet som en stjerne, hvor hver ”arm” udgør en afdeling for to årgange.

Hver arm har sin egen indretning, som er målrettet mod den årgang, der skal benytte lokalerne, og i en af disse arme, finder vi Frederik Steen Strægaard, der går i syvende klasse.

Han glæder sig over at være en del af en helt ny skole.

- Jeg kommer fra Munkebakkeskolen, og det er først og fremmest fedt, at der er så mange nye sager her, siger Frederik, der også skal vænne sig til helt nye klassekammerater.

- Det har jeg det fint med. I det hele taget er jeg glad for, at det er en stor skole, for så er der plads til mange elever, siger Frederik.

Et andet sted på skolen finder vi Rem Chin Sung - Chin Chin fra Burma, samt Masoka fra Congo og Assia fra Syrien.

De går alle tre på Nordstjerneskolens såkaldte Verdensklasse.

- I Verdensklassen lærer vi at tale bedre dansk, forklarer Masoka, inden hun sammen med alle de andre elever går ind i klasserne.

Åbningsdagen på Nordstjerneskolen bød blandt andet på sang, taler, kagemand samt en rundtur på skolen.

Den officielle indvielse af Nordstjerneskolen foregår 11. marts, og her vil undervisningsminister Christine Antorini deltage.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.