EMNER

Tusinder gik på gaden med krav

Tusindtallig skare var torsdag på gaderne i København for at demonstrere. Bybilledet var præget af 69 demonstrationer for et ungdomshus i København - og en moddemonstration for fred og ro på Nørrebro.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Socialistisk Ungdomsfront varsler demonstrationer i 12 byer ud over København. Målet er at sprede politiet ud over hele landet. Arkivfoto. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2007

I protest mod aktivisters vold og hærværk demonstrerede omkring 500-600 mennesker - mange familier med børn - torsdag eftermiddag på Nørrebro i København. Et banner, der henviste til autonomes slagord for gang i gaden, havde denne tekst: “Reclaim the streets - vi bor her faktisk!” Manifestationen skete samtidig med, at Ungdomshusets sympatisører havde varslet større demonstrationer. Da de unge aktivister i to optog passerede borgernes demonstration ved Nørrebros Runddel blev der råben frem og tilbage, men politiet var i området og sørgede for, at det blev ved det. Ved 19-tiden talte de unge, der ønsker et nyt ungdomshus, ifølge politiet omkring 700 på Blågårds Plads og i Blågårdsgade. De unges mål var alle en samlet slutdemonstrationen på Rådhuspladsen og senere fest på Blågårds Plads som led i aktivisternes såkaldte aktivitetsuge. I aftes ved redaktionens slutning var det ikke kommet til voldelige sammenstød mellem demonstrationer og politi - som det skete i lørdags med store ødelæggelser til følge på Nørrebro. Dengang eskalerede volden og ødelæggelserne først om natten. Uroen i gaderne har haft stor betydning for de handlende i bydelen. Ifølge Handelsstandsforeningen har balladen kostet omkring 20 millioner kroner i tabt omsætning, smadrede butiksruder og inventar, og adskillige butikker på Nørrebro havde på forhånd i går før demonstrationerne barrikaderet vinduer og indgange. /ritzau/