Tusindfryd er en fryd
Genbrugsbutik i Jerslev har fået en forrygende start
JERSLEV: Genbrugsbutikken Tusindfryd i Jerslev har fået en forrygende start.
- Folk har været utrolig søde til både at komme med ting og til at købe, så omsætningen er langt bedre end vi havde turde håbe, lyder det fra folkene bag det lokale initiativ.
- Mange har meldt sig som ugens kunstner, så vores vinduer skifter hver uge så der altid er noget nyt at se på, hvilket også har trukket folk til.
Butikken har åbent alle dage undtagen søndag, men til Jerslev marked - sidste weekend i juni - er åbningstiden udvidet til også at omfatte søndag.
- Vi modtager stadig gerne tøj og ting i god stand og hvis nogen skulle have bøjler i overskud, vil vi også meget gerne have dem.
Som noget nyt har vi Tusindfryd fået en hjemmeside med blandt andet netbutik, hvor man kan se et lille udvalg af de mere specielle varer.
Læs mere på www.genbrugtusindfryd.dk