Tusindvis af dyr mishandles

KØBENHAVN:Katte, der får klippet ørerne af for sjov, hunde, der tæskes, og marsvin, der bliver tændt ild til. Det er nogle af de grusomme historier om dyremishandling, som Dyrenes Beskyttelse får flere og flere rapporter ind om, skriver B.T. På et enkelt år er antallet af anmeldelser steget 31 pct. - Sidste år havde vi 2.960 eksempler på dyremishandling. Året inden var vi nede på 2.257 tilfælde,« siger Gitte Staffeldt, pressechef i Dyrenes Beskyttelse.