Aalborg

TV Bingo skal af med million-afgift

SIFA tabte kampen om indtægter fra TV Bingo

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Keld Jensen, formand for SIFA, har skrevet til de nordjyske folketingspolitikere for at få dem til at gå ind i sagen. Arkivfoto: Hans Ravn

AALBORG:SIFA TV Bingo skal fra i år betale 20 procent af sin bruttospilindtægt til SKAT på grund af en ny lov, der trådte i kraft 1. januar.

Dermed skal Sammenslutningen af Idrætsforeninger i Aalborg, SIFA, spare halvdelen af de cirka tre millioner kroner, der årligt har været i overskud fra TV Bingo til at støtte foreningerne med.

Og derfor bliver der 1,5 millioner kroner mindre i tilskud til de 208 foreninger.

Foreningerne kan søge om mange forskellige slags tilskud blandt andet kørselstilskud. Det gives blandt andet til de små idrætsgrene som volley, ishockey, svømning, rugby, floorball, og gymnastik i deres landsdækkende turneringer. Men med den nye lov kan det komme til at gå ud over kørselstilskuddene til turneringskampene.

- Vi må også se på om vi skal ud og spare på det samarbejde, vi har med Aalborg Kommune, hvor vi er med i e-sport, nordjysk elitesport og Aalborg Regatta, siger formand for SIFA, Keld Jensen.

SIFA har ellers kæmpet hårdt i flere år for at blive friholdt fra loven, der gælder online spil i Danmark.

Keld Jensen peger på, at TV Bingo ikke er et online spil.

- Men pludselig blev vi sidestillet med de helt store kommercielle foretagender og Danske Spil. Det er som at lande Bedstemor And i en gruppe med Bjørnebanden. Eller at sætte en serie 3 fodboldspiller på et Superligahold, mener Keld Jensen.

SIFA har til det sidste troet på, at en dialog med myndighederne nok skulle ende med en god løsning, fordi det gode argument var, at bingo-overskuddet gik til velgørende formål.

- Vi beder nu de nordjyske folketingsmedlemmer om at se på sagen i håb om en mindre ændring af loven, siger Keld Jensen, der også i et brev til SIFA´s foreninger opfordrer dem til at henvende sig til de lokale politikere for at få loven ændret, siger Keld Jensen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.