Tv-doktoren til Rebild

Arrangement på Hotel Comwell ER startskud til kommunens indsats for at få alt for højt sygefravær ned

Geisling kommer til Rebild og holder foredrag for kommunens ansatte. Arkivfoto

Geisling kommer til Rebild og holder foredrag for kommunens ansatte. Arkivfoto

Han har kørt på hundeslæge med kronprinsen i Grønland og han har været i fjernsynet utallige gange, nu kommer han til Rebild, tv-doktoren Peter Qvortrup Geisling, til et såkaldt opstartsarrangement, som kommunen står for på hotel Comwell Rebild Bakker. Det sker 4. februar. Tv-doktoren har sagt ja til at holde et foredrag på en time om trivsel og arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Opstartsarrangementet skulle egentlig være holdt sidste år, men blev udsat på grund af den økonomiske opbremsning. Til gengæld fik byrådet vedtaget et budget for i år som blandt andet indeholder den forudsætning, at sygefraværet i ældreplejen bliver bragt ned. Fraværet var i begyn- delsen af sidste år på ti procent og fraværet skal ned på seks, er målsætningen og lykkes det, vil kommunen kunne spare mellem tre og fire millioner kroner i vikarudgifter. - Vi er godt på vej, konstaterer den nyvalgte formand for sundhedsudvalget, Henrik Christensen.