Arbejdspladser

TV-DRAMA

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Næstformand i DRs bestyrelse, Ole Hyltoft, kritiserer bl.a. et bestemt afsnit af DR's dramaserie "Livvagterne" for at tegne et entydigt politisk billede. Arkivfoto

Vi er nu kommet til fjerde afsnit, og "Livvagterne" er skiftet til femte gear. Derfor skal serien også have fem stjerner i dag. For det var en uhyggelig spændende og særdeles velfortalt historie, som blev afsluttet med bryllupsfest i Rasmus' lejlighed. Og lagde du mærke til, kære læser, at Rasmus og Jasmina kom lige lovlig tæt på hinanden under dansen: Rasmus tog Jasmina på bagen, han holdt om hendes hoved og var helt klar til at sætte det afgørende kys ind, da der bliver krydsklippet til Jonas og Rachel, som fuldbyrdet kysset. Jonas var jo ikke faldet i med hende der den kvindelige journalist Simone Holm, som angiveligt kunne starte rejsning på en eunuk. Jonas havde bare arbejdet under cover. Så skal de to være kærester? Og kan de give problemer på arbejdspladsen med et kærestepar? Men tilbage til starten, som gik lige på på samme sted som vi sagde farvel sidste søndag: I Østre Anlæg. Det var jo livvagter - kolleger - der forfulgte Jasmina. De passede på hende. Men ikke godt nok, for Jasmina er hurtigere og klogere end andre. Også sine kolleger. Og derfor kan hun også overliste dem. Og puha hvor var det spændende. Også der. I det hele taget er der lagt op til, at Jasmina er overhelten i dette drama. Hun er et naturtalent. Hun har et øje på hver en finger. Hun ser alt. Og hun har en enestående evne til at læse omgivelserne. Tag bare situationen, da Waffa Larsen kommer ud fra mødet med statsministeren og PET's ledelse. På et splitsekund har Jasmina aflæst kulturministeren som en åben bog. Hun ved præcis, hvad der er sket. Eller næsten i hvert fald. Hun kan i hvert fald se, at hun skal bruge alle sine instinkter for at klare skærene. Hun kan se, at hun har været en del af dagsordenen på mødet. Men selv om hun er den hurtigste og dygtigste af dem alle, så er det alligevel Rasmus' Rambo-trick, der redder hendes liv, da den sydafrikanske lejemorder affyrer sit våben. Men det ligger jo også lige til højrebenet, at Rasmus skal redde hendes liv, så de kan blive kærester senere. DR fortæller, at "Livvagterne" er tredje ben af en trilogi med "Rejseholdet" som første ben, "Ørnen" som det andet og denne serie som det tredje. Første serie handlede om mord begået i affekt. Anden serie handlede om økonomisk kriminalitet på højt niveau, mens denne serie handler om politiske forbrydelser. Og det er en ganske elegant politisk serie med et troværdigt politisk indhold. Naturligvis har vi ikke (endnu?) en højreorienteret femtekolonne i Danmark, men det virker aldeles overbevisende og troværdigt. Det var også et særdeles flot tænkt plot, højrelederen Friis havde udtænkt. Og det var nogle særdeles tumpede og trælse typer, han omgav sig med: En flok brushoveder, der drikker dåseøl, spiller smånazistisk støjrock og har sydstatsflag på væggen. De var en mellemting mellem rockere og nazister. Og naturligvis smadderusympatiske. Men sådan er det jo også rarest at se fjendebilledet for alle os gennemsnitlige hvidkålsdanskere. Og det politiske spil fortsætter helt ned på livvagt-niveau. Det er jo ikke for sjov, at Jasmina er muslim og i særklasse integreret. Det er en del af serien politiske dagsorden. Men samtidig er der jo lagt op til mellemfolkeligt samvirke, så vi i bryllupsscenen, hvor rabbineren går hen til Jasmina og siger: "Hvor er jødiske piger dog smukke". Og hun så svarer: "Jeg er araber". "I er også smukke", siger rabbineren. Akja, hvis al denne omsorg bare kunne omplantes til Gaza. Og som vi har skrevet før: Vi har en helt mere i dette drama: Diana. Hun er overdådig sjov. Jeg elskede scenen, hvor hun overfuser Leon, fordi han har fyret Jonas. Og han straffes med, at han ikke har fået den frugt i dag, som hun vil tvinge ham til at spise, og som han hver dag smider i skraldespanden. Og endnu sjovere bliver det i slutningen, hvor Diana konstaterer, at det er hendes skideballe, der har fået chefen til at ændre mening og genansætte Jonas. Efter fire afsnit er "Livvagterne" kørt i stilling. Vi kender personerne lige så godt som vores gamle moster, føler vi, og det gør, at serien nu kan koncentrere sig om at skabe basal spænding. Det gør den så til overmåde. Det er bare rigtigt godt. DR har gjort det igen. Max Melgaard max.melgaard@nordjyske.dk " Livvagterne - afsnit 3 " Manus: Mai Brostrøm og Peter Thorsboe Instr: Søren Kragh-Jakobsen DR-tv søndag aften Genudsendelse tirsdag (natten til onsdag) 0:10