Tv-krise tager til

Aabybro 15. februar 2005 05:00

AABYBRO: Krisen på TV2 Nord tager til. Økonomichef Aksel C. Nielsen har frivilligt, men i utide valgt at forlade stationen, oplyser Ekstra Bladet. Som økonomichef har han været blandt de nærmeste medarbejdere for statioenens direktør Bent Bjørn, som fredag blev fyret uden løn eller fratrædelsesgodtgørelse med med krav om tilbagebetaling af over 300.000 kr. efter anklage om misbrug af stationens penge og af bestyrelsens tillid. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Aksel C. Nielsen. Stationens fungerende leder, Hans Otto Delfs, har ingen kommentarer. Og betyrelsens formand, Hans Stocholm sagde mandag aften til NORDJYSKE, at han ikke var bekendt med, at Aksel C. Nielsens skulle have sagt op. Da Ekstra Bladet forelagde ham samme oplysning søndag aften, havde han "ingen kommentarer". Rigsrevisionen er i færd med at udarbejde et med spænding ventet notat om forholdene på stationen. Det vil først blive skrevet færdig, når den ordinære regnskabsrevisionen, som forgår på stationen i disse dage, er gennemført, oplyser Annie Nørskov fra Rigsrevisionens afdeling dor selskabsrevision. kjøller

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...