Tv om drabssag sårer efterladt

RINGSTED:- Jeg er gal, ked af det og frustreret over, at min datters død bliver gjort til underholdning, men de har ikke lyttet til mig. Jeg er så ked af at blive rendt over på den måde, som jeg er blevet det af TV2. Sådan siger Marianne Sprotte til Dagbladet Ringsted. En sommerdag for snart syv år siden mistede hun sin datter, 12-årige Mia Teglgaard Sprotte. Pigen blev kvalt og udsat for et seksuelt overgreb af en 22-årig mand fra Benløse, og opklaringen af mordet bliver på torsdag skildret i en dramatiseret dokumentarudsendelse på TV2. Udsendelsen er en del af serien »De 7 drab« produceret af Selskabet.tv, som har kontaktet Marianne Sprotte flere gange i 2008. - Jeg bad dem om at lade være med at lave det og sagde, at de skulle vide, hvor ondt det gør.