Tv-seere får mere bold på skærmen

YouSee´s kunder får adgang til Canal9 fra tirsdag og kan derfor se alle superligakampene samt kampe fra de store ligaer i Europa.

Fodbold 14. september 2009 16:11

Nu får tv-seere i Frederikshavn og Sæby også adgang til alle kampe i den danske superliga i fodbold, og de kan se kampe fra den engelske Premier League, Serie A i Italien og La Primera i Spanien. Fra tirsdag 15. september bliver Canal9 nemlig en del af YouSee´s mellem- og fuldpakke, og det betyder, at langt hovedparten af You See´s kunder kan se Ronaldo, Rooney og Del Piero trylle på grønsværen. Fodboldfans har været særdeles utilfredse med, at nogle af superligakampe ne er blevet sendt på Canal9, fordi forholdsvis få har haft adgang til kanalen. Men nu har YouSee og Canal9 altså underskrevet en aftale, der træder i kraft med det samme. Canal9 bliver udelukkende sendt digitalt. Det betyder, at folk enten skal have en digital DVB-C-modtager i deres tv eller en modtager fra YouSee. Ifølge YouSee har langt de fleste af de 700.000 fladskærms-tv, der bliver solgt i år, en DVB-C-modtager indbygget. Udover fodbold sender Canal9 blandt andet håndbold, tv-serier film og dokumentarprogrammer, og det kommer ikke til at koste kunderne ekstra, at de nu får mulighed for at se kanalen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...