Tv-stjerner står frem som par: Nu er det officielt

Thomas Buttenschøn er vildt forelsket i DR-værtinden Mille Gori, som han nu officielt kalder sin kæreste.

Ritzau
Thomas Buttenschøn og Motor Mille danner par. Foto: Scanpix/Thomas Lekfeldt
Kultur 12. marts 2018 10:09 - Opdateret 12. marts 2018 10:13

I sommer kunne sangeren og Danmark har talent-dommeren Thomas Buttenschøn meddele, at han skulle skilles fra sin kone gennem syv år.

Men nu smiler lykken igen til entertaineren, der i et opslag på Instagram fortæller, at han har fundet kærligheden på ny.

Spekulationerne har været mange, siden Thomas Buttenschøn allerede for to måneder siden uploadede et billede af DR-værtinden Mille Gori, som de fleste kender som Motor Mille, og nu står de to så officielt frem som par.

- De fleste af jer kalder hende Motor Mille. Nogle af jer kalder hende Mille Gori. De af jer, der kender hende, kalder hende bare Mille. Men det er kun mig, kun mig der kalder hende "min kæreste". Ja, nu er det officielt, skriver Thomas Buttenschøn til opslaget, hvor han deler et billede af den blonde tv-vært.

Thomas Buttenschøn har to børn fra sit ægteskab med Cana Buttenschøn.

Se Thomas Buttenschøns kærlige opslag her: https://www.instagram.com/p/BgMWeuOhO6F/?taken-by=buttenschon

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...