TV: Vild verdensrekord falder ned fra himlen med

164 faldskærmsudspringere sprang ud fra seks kilometers højde og smadrede alle tidligere rekorder

Foto: ritzau

Foto: ritzau

ILLINOIS:De 164 deltagere var nøje udvalgt blandt hundredevis af håbefulde aspiranter, der blev siet fra i løbet af de forberedende træningslejre.

Fredag kunne rekordforsøget endelig gå i luften, hvor syv flyvemaskiner i præcis formation kastede de 168 personer i præcis timing ud fra seks kilometers højde over Illinois, i det nordlige USA.

Og koordination var kodeordet, da de 164 faldskærmsudspringere fra hele verden skulle slå verdensrekorden med den hidtil største, menneskelige formation i frit fald. Samtidig skulle fire lige så dygtige skydivere fungere som fotografer lige under og ved siden af den store, menneskelige blomst, der faldt mod jorden med 380 kilometer i timen.

Verdensrekorden blev sat, og så er det ikke så vigtigt at nævne, at det først lykkedes i 13. forsøg. Den tidligere rekordformation fra 2012 bestod af 138 faldskærmsudspringere.

/ritzau

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.