Musik

TV2 et af tre topnavne i Løkken

Det bedste program nogensinde, mener arrangørerne

TV2 er med på Løkken Koncerten for femte gang. Bandet spillede også i 1992, 1996, 1998 og 2004. Arkivfoto: Morten Stricker

TV2 er med på Løkken Koncerten for femte gang. Bandet spillede også i 1992, 1996, 1998 og 2004. Arkivfoto: Morten Stricker

Det sidste navn på programmet for årets Løkken Koncert er nu på plads, og det er et af Danmarks mest populære band gennem tiderne: TV2. - Det er ret eksklusivt, for TV2 giver ikke ret mange koncerter i Danmark i 2009, fortæller Kim Bach fra koncertudvalget i Idrætsforeningen GVL, der står bag Løkken Koncerten. Følgende navne står på plakaten i år: Walkers, Rugsted & Kreutzfeldt, Aqua, TV2 og Nephew. - Det er det bedste program vi nogen sinde har lavet, mener Kim Bach. 25 års musik Anledningen til det overdådige program med nyt, gammelt og hele tre topnavne, er Løkken Koncertens 25 års jubilæum. Forsalget starter midt i marts og billetterne sælges bl.a. på internettet via billetlugen.dk og i Fona-forretningerne. Prisen i forsalg bliver 295 kr. - Det er en forholdsvis moderne pris, men vi synes prisen er lav i forhold til dét program. Det er et af de største éndagsprogrammer overhovedet i 2009, hvis ikke dét største. Vi har nogle af de tre største navne i Danmark på én dag, påpeger Kim Bach. Ved indgangen kommer billetterne til at koste 380 kr.