EMNER

TV2 fjerner "okkult" julekalender-spil

Bekymring fra forældre får nu TV2 til at trække spåkone-spil tilbage, som optrådte i julekalenderen Ludvig og Julemanden.

Bekymring fra forældre får nu TV2 til at trække spåkone-spil tilbage, som optrådte i julekalenderen Ludvig og Julemanden. .Pr-foto

Bekymring fra forældre får nu TV2 til at trække spåkone-spil tilbage, som optrådte i julekalenderen Ludvig og Julemanden. .Pr-foto

Det er brætspillet ouija, som blev brugt i et afsnit af julekalenderen Ludvig og Julemanden, der har vakt bekymring hos forældre. Det skriver Mediewatch. I julekalenderen legede Rebekka spåkone med brætspillet, og efterfølgende kunne man selv printe et ouija-bræt ud på tv2.dk. Men en række forældre henvendte sig til TV2, fordi de mente, at spillet var uegnet for børn - og det har TV2 nu taget konsekvensen af, og fjernet det fra hjemmesiden. Seernes redaktør på TV2, Lars Bennike, understreger dog, at kanalen ikke vurderer, at brætspillet er farligt, men at man har valgt at fjerne det af hensyn til forældrene.