Håndbold

TV2: Nikolaj Jacobsen ny cheftræner i Aalborg

Den tidligere landsholdsspiller og assistenttræner i Bjerringbro-Silkeborg Nikolaj Jacobsen bliver ny cheftræner i Aalborg Håndbold til sommer ifølge tv2.dk.

Nikolaj Jacobsen er efter sigende den næste cheftræner i Aalborg Håndbold. Foto: Jens Frandsen
Nikolaj Jacobsen er efter sigende den næste cheftræner i Aalborg Håndbold. Foto: Jens Frandsen

Det bliver den kendte håndboldspiller- og træner Nikolaj Jacobsen, der skal være chef i Aalborg Håndbold, når Robert Hedin til sommer forlader klubben for at hellige sig sit job som norsk landstræner. Det skriver tv2.dk, selvom hovedpersonen ikke vil kommentere det. Aalborg Håndbolds direktør Jan Larsen er også knap med ordene. - Det vil jeg ikke kommentere på. Der løber mange rygter og det er sådan set fint, for det betyder jo, at der er interesse for holdet. Men jeg vil ikke kommentere på nogen navne nu, siger han. Jan Larsen vil ikke afvise rygterne og siger: - Vi håber på snart at kunne præsentere en ny træner, og så skal vi nok melde noget ud. Ville være cheftræner Nikolaj Jacobsen spillede som aktiv 139 landskampe og han har som assistenttræner haft stor succes med BSV. Han meddelte i december, at han stoppede hos holdet, fordi han ønskede at være cheftræner. Og det er altså tilsyneladende lykkedes nu. Han skulle angiveligt have skrevet en tre-årig kontrakt med Aalborg Håndbold, der præsenteres i næste uge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden