TV2 var med, da en skoleklasse fra Rosenvangskolen mandag ankom til Danhostel i Skagen.
Klassen skulle på lejrskole, og grunden til at TV2 var med er, at en af eleverne, Christian, er en af hovedpersonerne i TV2-programmet ’Årgang 0’.
- Vi er vant til, at der en gang i den her på Danhostel Skagen, men et kamerahold og en kendis giver en helt speciel stemning, siger Rolf Hauge, Danhostel Skagen.
Kameraholdet stod på toget sammen med klassen i Aarhus, og ankom til Skagen mandag ved middagstid. Christian og klassekammeraterne skulle opleve alle de spændende attraktioner i Skagen, alt imens kameraholdet fulgte Christian tæt - både på legepladsen og når han redte sin seng.
Paradise Hotel
Christian har tidligere sagt, at et af hans store ønsker er at deltage i tv-programmet ’Paradise Hotel’, derfor omdøbte Rolf Hauge midlertidigt Danhostel Skagen til Paradise Hotel, mens Christian og klassen var på besøg.
De andre gæster fandt hurtigt ud af, at kendissen fra Årgang 0 havde indfundet sig på Danhostel Skagen.
- Vi skal have fem lejrskoler i denne uge, de næste ankom kort efter klassen fra Rosenvangsskolen, og da jeg fortalte dem, at vi har besøg af Christian fra Årgang 0 på TV2, var der straks nogle af pigerne, der fniste og kommenterede. Så den med Paradise Hotel er måske ikke helt ved siden, siger Rolf Hauge med et smil.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.