EMNER

Tvangsfjernelse er kun starten på systemskabte problemer

BØRN:Angående første afsnit af Lars Højs dokumentar: "Forbandede barndom": Når man tager selv helt små børn væk fra både deres forældre og familiære netværk såsom bedsteforældre, mostre, onkler, tanker og fra legekammeraterne m.fl., altså fjerner barnet fra alt, hvad der er velkendt, elsket og trygt - hvordan så få børn til at fungere som unge og senere voksne? Mange børn i udsendelsen var sandsynligvis blevet tvangsfjernet som børn, og voksne sagsbehandlere vurderer, at det er skadeligt for børn at forblive i hjemmet, men sådan vurdrerer børn i de allerfleste tilfælde det jo ikke selv. De chok, som børn får, når de bliver revet helt væk fra deres nærmiljø, er starten på en systemskabt forbandet barndom, hvor man prøver at erstatte fars og mors, bedsteforældres og den nære slægts kærlighed til barnet med mere eller mindre hensigtsmæssig pædagogik, så skal da ethvert barn få skabt store problemer. De værste fejl, systemet nemlig begår, når de tvangsfjerner børn, er at fjerne børnene så meget væk fra deres nære og kære, at de næsten intet ordentligt samvær får. Så skal det jo gå galt. Når savnet og sorgen over de mistede familiemedlemmer bliver for stort, opstår alle de problemer, som nu ofte bliver endnu værre end dem, barnet måske blev fjernet fra. Man hørte kun lige sporadisk, at masser af de unge med de enorme vanskeligheder netop havde været fjernet hjemmefra og havde været anbragt mange forskellige steder, før de ankom på behandlerhjemmet. Dette kom jo ikke frem i lyset, men behandlerhjemmets forstander fortalte i morgen-tv, at det at hjælpe de unge til en god tilværelse var meget vanskeligt. Men prøv at tage en nyfødt abeunge fra dens mor: Så dør den i de fleste tilfælde. Når man tager små børn fra deres mødre og nære relaterede personer, dør også de indeni. Deres krop lever videre, men hvordan? Man sætter nemlig disse børn i en loyalitetskonflikt, når man fjerner dem fra deres miljø og anbringer dem på institution. Et sted med et utal af forskellige fremmede personer til at drage omsorg for barnet, men hvilken omsorg kan børn profitere af hos de fremmede mennesker, som et barn slet ikke kan forholde sig til, endsige komme til at elske? "Forbandede barndom" kunne nemt være et afkog af systemets egne enorme fejltagelser, som man nu forsøger at lappe på.