Tvangsindlagt efter angrebet

8. september 2002 08:00

Jeg sad i solen hjemme i haven om eftermiddagen 11. september 2001. Min steddatter checkede på et tidspunkt nyheder på TTV, så vi var blandt de første, der hørte om World Trade Center-brandene. Vi slog med det samme over på CNN, som jeg så så på uafbrudt og målløs i otte timer. Ligeledes de følgende dage for jeg havde tid nok, da jeg gik sygemeldt hjemme. Magtesløsheden var for meget, og hjernen begyndte at fabulere om at gøre noget effektivt. Som gammel oversergent ved jeg noget om soldaterhåndværket, og det blev mere og mere en tvangstanke at jeg havde pligt til at gøre noget. Jeg begyndte systematisk at planlægge, hvad der skulle til, for at jeg selv tog derned til Afganistan og hjalp til med at fange eller snigmyrde bin Laden. Tanken blev så stærk, at den blev sygelig. I begyndelsen af november tog min kæreste 14 dage til Lolland. Jeg startede det frie liv med at se den nye James Bondfilm, som egentlig minder meget om 11.9. Blot er skurkene frafaldne og korrupte russiske commandosoldater og ikke en afhoppet arabisk sheik bin Laden. I løbet af de næste dage snurrede min hjerne fuldstændig af med mig. Jeg fik en mani. 15. november blev jeg tvangsindlagt og var på hospitalet i flere måneder, mens jeg måtte tage min tilværelse op til revision. Under opholdet kom jeg i gang med at skrive om terrorisme, muslimer og kristendom. Det var også lægende. Men jeg har fået fodfæste igen. I dag skriver jeg på en spændingsroman om to danske commandosoldater, der bliver sendt til bl.a. Afganistan. Jeg har fået ny kæreste, og den afbrudte DJØF-karriere genoptages efter alle solemærker at dømme 1. oktober med et fleksjob på Universitetet. Bin Laden fik fatale følger for mig og mit liv. Men i det lange løb betød det, at jeg fik foretaget en tiltrængt oprydning.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...