Tvedten var på pletten for Norge

SANDEFJORD: AaB-fløjen Håvard Tvedten var sikkerheden selv med fem scoringer på straffekast på lige så mange forsøg, da Norge søndag aften besejrede Ungarn 27-24 (14-11) i det første af to VM-playoffopgør. Der er returopgør i Ungarn på søndag, og den samlede vinder sikrer sig billet til VM-slutrunden i Tunesien 2005. Kjetil Strand, Bjerringbro-spiller i den kommende sæson i HåndboldLigaen efter et klubskifte fra tyske Flensburg-Handewitt, blev norsk topscorer i søndags med ni fuldtræffere for øjene af 1650 tilskuere i Jotunhallen i Sandefjord, mens AaB-playmakeren Børge Lund blev noteret for en enkelt scoring. Norge er gået glip af de seneste tre EM- eller VM-slutrunder, og et forspring på blot tre mål mod Ungarn kan skaber usikkerhed om, at det lykkes denne gang.jeri