Musik

Tversteds lyksaligheder

Hvorfor kede sig i efterårsferien, når man kan få ting til at ske

Hvad kan man få for 23.500 kr og en stor pose velvilje? Ja udenfor sæsonen kan man få Jazzy Days i Tversted. En bette, men ambitiøs festival, groet lige ud af det behov, der kan opstå i en regnfuld efterårsferie med uendelig langt til både jul, forår og turistsæsonens lyksaligheder. Thomas Østergaard og hans kone Dorte er tilflyttere i Tversted, men trods deres øst- og sydjyske oprindelse egentlig født til en tilværelse som vendelboer. Der på nakken af Jylland, ved Tannisbugt, hvor vendelboerne er af den blide, midtsøgende slags - i modsætning til den mere barske udgave, man finder især langs kysten - har de slået rod. - Her er vendelboerne rolige og gemytlige folk. Her er plads til tolerance, siger de. Tversted ligger lige i midten, i bekvem pendleafstand fra vigtige storbyer som Hirtshals, Skagen, Hjørring, Aalborg og Kolding. Ja Kolding var nu nok lige lovlig langt at køre efter jobbet, men prøves skulle det da. Thomas Østergaard klarede 11 måneder som kommunikationschef på Kunstcentret Trapholt i Kolding, inden han atter søgte nordpå, denne gang til Aalborg, hvor han er museumskonsulent for de 31 amtslige museer. For bo i Tversted - det vil både han og familien. - Her er en helt anden attitude og et helt andet tempo end i Østjylland, siger Thomas Østergaard. Hurtige nordjyder Men han har en snigende mistanke om, at den mindreværdsfølelse og det kompleks, som mange nordjyder føler i forhold til f.eks. Århus, gør os rimeligt hurtige på aftrækkeren. - Vi nordjyder er hurtige at have med at gøre. Vores jazzfestival er et godt eksempel på, at et lille sted kan få store ting til at ske, mener han. Dorte Østergaard supplerer: - Her er mere tid og nærhed. Vi går ikke så meget op i villa, Volvo og vovhund, her er det mere livet, det drejer sig om. Da Thomas Østergaard for otte år siden fik job på Nordsømuseet i Hirtshals, flyttede han sammen med Dorte og deres førstefødte til byen. Men efter to måneder på havnen i Hirtshals - og for Dortes vedkommende et forsøg på at kombinere omgivelserne og hverdagen med et franskstudie - flyttede de til Tversted. Kærligheden til Tversted havde ligget på lur allerede i sommerferien. En tur til Frankrig med spædbarn faldt ikke i god jord hos det lille barns bedstemor, og derfor fik hun familien overtalt til at prøve Tversted. Først på Tannishus, og allerede halvanden måned efter var de tilbage i sommerhus. Og så var deres skæbne beseglet. - Vi vil gerne bo kønt, siger Dorte forklarende. Harmoni og respekt - Tversted er en fantastisk by med mange facetter. Det lyder underligt, men der er så meget ro og harmoni mellem tilflyttere og oprindelige indbyggere. Folk har stor respekt for hinanden og byen er overkommelig rent socialt med skolen i centrum, siger Thomas Østergaard. - Naturskønheden har vi i rigt mål, men det mest interessante er, at Tversted fungerer så godt i sammenligning med andre turistbyer. Byen er velbevaret og uspoleret og har 900 fastboende. Hvor mange der er om sommeren tør ægteparret Østergaard ikke gætte på. Men det myldrer i hvert fald med turister. Måske er Tversted bare en lille prik på kortet - men byen er alligevel en af de eneste i kommunen (Hirtshals), der har tilvækst. Folk vil gerne bo i Tversted, og det kan mærkes på både grund-og huspriser. Flere og flere får øje på Tversteds lyksaligheder. Naturligt nok, mener Thomas Østergaard - selvom Skagen er udenfor konkurrence er man i Tversted tæt på hele spektret af muligheder mod øst og vest (Skagen og Hirtshals), syd og nord (Hjørring og Norge). Som tilflytter skal man naturligvis iagttage en vis ydmyghed overfor de traditioner, den kultur og identitet, som er til stede i forvejen. Men gør man det, bliver man også accepteret. Selvom Tversted er en pendlerby, er den absolut ikke en soveby som f.eks. Malling ved Århus, hvor Thomas Østergaard er vokset op. Festivalen Jazzy Days blev født en aftenstund ved computeren hjemme hos Thomas Østergaard på Tannisbugtvej. Han var blevet mobbet lidt af venner i bestyrelsen for enten tennisklubben eller børnehaven, han kan ikke lige huske hvilken, fordi han aldrig var hjemme. Det var i perioden med Trapholt. Det ville han ligegodt ikke have siddende på sig, og så forfattede han en ansøgning til Tversted Borger-og Turistforening om at støtte en jazzfestival i den kommende efterårsferie. Det hjalp lidt på idéudviklingen, at regn og rusk satte den nys overståede turistsæson i relief. Det var hverken vejr for fugl eller fisk, og nu skulle der ske noget. Huset genlød af sød og liflig jazz, så hvad var mere nærliggende end at starte en jazzfestival - Danmarks nordligste og måske mindste, men ikke mindst ambitiøse. Hvis ikke man kan gå ud i verden, må verden komme til mig, tænkte Thomas Østergaard. Fem uger Borger-og Turistforeningen var med på idéen, og så var der lige fem uger til at stable et program op. Og i den kommende efterårsferie genlyder Tversted og omegn for tredje gang af jazzmusik i efterårsferien. Byens 900 indbyggere suppleres med et par hundrede musikere, der for manges vedkommende tager familien med på en lille luksusferie i sommerhus med spabad, og publikum strømmer til fra nær og fjern. - Festivalen er for os lokale. Men i år er Color Line med os og sælger pakkerejser til jazz-glade nordmænd, siger Thomas Østergaard med et glad grin, der ser ud til at være ret permanent. Kun udstyret med sine egne kontakter fra sine år som amatør-jazzmusiker formåede han at overbevise "den fremsynede og progressive turist- og borgerforening" om nødvendigheden af at sikre det økonomiske fundament for den første festival. - Vi havde ikke så mange midler at gøre med i starten, og mit eget orkester måtte faktisk optræde i forklædning flere steder for at strække programmet lidt. Men fra dag ét har der været stor opbakning om Jazzy Days, der sidste år havde navne som Hanne Boel, Jørgen Emborg, Alex Riel og Mads Vinding på programmet. I år sælger den lokale brugs Jazzy Days vin, Hotel Tannishus arrangerer de store koncerter og har udviklet en gastronomisk kombination af jazz og musik, hvor musikere fra Danmark og Tyskland krydrer sanserne, en jazzskulptur ser dagens lys under den norskfødte billedhugger Marit Benthe Norheims hænder, og jazzfestivalen har også sat sit musikalske helårsaftryk på byen, der har fået en ny kvindesag på halsen. Det er Jazzsirenerne, en lokal ni-kvindes jazzbarbershop. - De øver hver tirsdag, men det gør dem ikke mindre nervøse eller omgængelige. Vi andre tager det mere roligt. Nu har de øvet i et helt år, og flere står i kø for at komme ind i barbershoppen. De er rigtigt gode, og de synger med både arme og ben, siger Thomas Østergaard, hvis Dorte er sirenedirigent. - Vi startede med flad struktur, men der gik hurtigt kalkunsyndrom i det, siger hun. Så nu er der fast dirigent og én, der gennemspiller numrene. Glade tyskere Fast på jazzfestivalen er også det tyske orkester Blue4You, der i sommertiden slår sine folder i Skiveren og omegn, og som simpelthen er grüsslich verliebt i området og himmelhenrykte for at komme igen om efteråret. Og nordmændene, som Color Line henter til festival, elsker bare at få en færdig pakke med overnatning, mad og musik. Ambitionerne holder aldrig op, siger Thomas Østergaard, der sammen med Lars Sams og Karsten Lysholt får idéerne og gør benarbejdet. Økonomisk løber det mærkeligt nok fint rundt. Med nordjyske snusfornuft handler det om, at hver aften skal ende med et nul. Men uden en masse goodwill, entusiastiske sponsorer og sammenhold blandt de lokale går det naturligvis ikke. Til gengæld får både lokale, musikere og de omkring 2000, der har fået øje på festivalen som publikum, fornøjelsen af Danmarks nordligste og, måske, mindste tværtnationale jazzfestival.