Tvillinge-boom i Aalborg-bydel

Er det min, der giver lyd fra sig, er det hyppigst stillede spørgsmål i mødregruppe

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Tvillingeboom i Vejgaard. Side 8-9.

AALBORG:- Er det min? Spørgsmålet er helt uden konkurrence det hyppigst stillede denne solrige formiddag, hvor fire nybagte tvillingemødre er samlet hos Kristine Niss-Henriksen på Bygholmen i Aalborg-bydelen Vejgaard. Kvinderne sidder indenfor i den hyggelige stue, men de fleste har ét eller flere børn liggende i barnevognen ude i haven. Rundt omkring i rummet står de små babyalarmer. - Er det min? Brokkeriet over radioen bliver endelig identificeret som hidrørende fra tvillingemødregruppen's yngste kuld, Valdemar og August. Mor, Sara Højslet Nygaard, går i haven for at se til drengene og kommer ind med August på armen. Drengene er godt nok født senere end de tre andre hold tvillinger, men det kan man ikke se på dem; De er begge solidt bygget og i ganske god foderstand. - I dag er mødes vi hos mig. I næste uge kan det være hos en af de andre. Det aftaler vi fra gang til gang, fortæller dagens værtinde Kristine Niss-Henriksen. Det ugentlige møde De ville ikke for nogen pris undvære det ugentlige møde, hvor hjælpen og aflastningen er lige ved hånden, og hvor der kan snakkes både børne- og tvillingeproblemer. På det store spisebord står et udvalg af fødevarer, der kan få stjernerne frem i øjnene på enhver ernæringsekspert. Grove hjemmebagte boller, agurke- og gulerodsstave, vandmelon og ananas i mundrette stykker og en skål med tørrede frugter. Og en Nutella? Måske til at dyppe gulerodsstavene i? - Nej, nej. Du skal ikke tro, vi er sådan nogle sundhedsfanatikere. Der står kager ude i køkkenet, griner Kristine Niss-Henriksen. Det er meget sjældent forekommende, at der kan sammensættes en mødregruppe udelukkende med tvillinger. Oftest er tvillingerne for langt fra hinanden i alder til, at mødrene for alvor kan bruge hinanden til noget, eller også bor familierne upraktisk langt fra hinanden. Det fortæller sundhedsplejerske Benedicte Engstrup, der spottede muligheden for en tvillingemødregruppe i Vejgaard. - Det er sjældent, at der er så mange i det samme område, siger hun. To sundhedsplejersker I hele forløbet med de otte børn har gruppen haft to sundhedsplejersker tilknyttet – dog har den nu afsluttede strejke blandt sundhedspersonalet også ramt tvillingemødregruppen. - Med så mange børn og alle de unikke tvillingeproblemer har vi været to. Den ene har kigget på børnene, og den anden har snakket med mødrene, fortæller Benedicte Engstrup. Samtlige babyalarmer har nu givet lyd fra sig, og alle otte unger er kommet ind i huset. Klokken nærmer sig grødtid, og stuens gulv er ufarbart af vippestole, legetæpper og bløde stativer med dinglende legetøj. Endnu ånder alt fred og idyl. Faktisk har mødrene været sammen i mere end en time, før der høres egentlig vrælen fra nogen. - Jeg tror, det er fordi, de ved, at de er tvillinger. De er simpelthen så tålmodige, siger Tina Pajkes, mor til ældste kuld Silje og Bjørk og til Amalie på fem år. Netop Tina Pajkes' erfaring har tvillingemødrene haft stor gavn af. Alle har ammet deres børn fuldt ud, men der kommer et tidspunkt, hvor børn kræver andet og mere end mors mælk. Dette tidspunkt indtraf under strejken, så her var ingen professionel hjælp at hente. - Vi har haft stor glæde af Tina. Hendes er ældst, og hun har en større barn, så under strejken kunne hun hjælpe med overgangen til fast føde; Hvad, vi skulle købe og hvordan det skulle laves. Det var guld værd, siger Anette Barkmann, mor til Cecilie og Caroline. - Vi forstår hinanden Det er ikke kun på det rent praktiske plan – hvordan man giver mad til to på én gang – mødrene har kunnet støtte og hjælpe hinanden. Tvillingemødre – og især førstegangsfødende tvillingemødre – løber ind i en lang række andre problemer end nybagte et-barnsmødre. - Jeg ville altså have svært ved at tage det alvorligt, hvis en mor med et barn klagede over ikke at få nok søvn eller over ingenting at kunne nå. Vi forstår hinanden, for vi har alle sammen to, siger Kristine Niss-Henriksen. Anette Barkmann supplerer: - Selv om vi alle har fået tvillinger er vi jo ikke ens. Vi gør meget ud af at fastholde hinanden i vores forskellige måder at være forældre på. Det bifalder og bekræfter sundhedsplejerske Benedicte Engstrup. - Mødrene henter noget energi fra hinanden. De har så meget glæde af gruppens møder, siger hun. Alle otte er nu fodret af, og de otte unger er trætte efter leg og spisning. Støjniveauet stiger, utilfredsheden breder sig, mens mødrene holder børnene vågne. De vil hellere ud at sove end vente på fotografen. Men da han småforsinket går zig-zag gennem stuen, hvis gulv nu udover børnene og deres mødre flyder med grødskåle, plastikkopper og våde vaskeklude, bliver der ro. Nysgerrigheden vinder – for en kort stund – over søvnigheden. Al gråd forstummer og otte par øjne er helt opslugt af det store sorte kamera, der både siger lyde og blitzer lys. Da fotografen er kørt går mødrene i gang med masseskiftning af bleer. Alle plane flader bliver taget i brug, for berøvet den udefrakommende underholdning giver børnene nu igen højlydt udtryk for deres ønske om at få én på øjet. Snart ligger alle under myggenettene i dobbeltvognene, og babyalarmerne er igen aktiveret. Nu er der ikke længe til, at mødrene i fred og ro kan gå om bord i kaffen og den hjemmebagte kage. - Det sker faktisk, at de alle sammen sover på én gang, siger dagens værtinde Kristine Niss-Henriksen. Hendes to piger, Isabell og Cecilie, er allerede ved at slumre ind.