Tvind pure frifundet

Næsten total frifindelse af Tvind-toppen med Amdi Petersen i spidsen. Kun Steen Byrner idømt et års betinget fængsel for underslæb.

En meget fåmælt Mogens Amdi Petersen afstod fra at kommentere sin frifindelse. - Der er en ankefrist på 14 dage. Indtil den er udløbet, vil jeg sfstå fra at udtale mig, sagde han. Foto: Scanpix

En meget fåmælt Mogens Amdi Petersen afstod fra at kommentere sin frifindelse. - Der er en ankefrist på 14 dage. Indtil den er udløbet, vil jeg sfstå fra at udtale mig, sagde han. Foto: Scanpix

Tvind-stifteren Mogens Amdi Petersen skal ikke i fængsel, og det skal de øvrige syv tiltalte i Tvind-sagen heller ikke. Kravet over for Amdi var ellers fem års fængsel. Dermed led Bagmandspolitiet et sviende nederlag, da dommen blev afsagt torsdag i retten i Ringkøbing. Kun Steen Byrner fik en betinget dom på et års fængsel for underslæb. Alle otte tiltalte blev frifundet for skattesvig, oplyste dommer Steen Løvbjerg Nielsen, da han oplæste hovedkonklusionen på den 4000 sider lange dom - danmarkshistoriens mest omfattende. Frifundet ud over Amdi blev: Talsmand for Tvind Poul Jørgensen, Kirsten Larsen, Ruth Sejerøe-Olsen, Marlene Gunst, Bodil Ross Sørensen og Christie Pipps (tidligere Kirsten Fuglsbjerg). Bortset fra Bodil Ross Sørensen var samtlige til stede. /ritzau/