Tvind-sagen bliver tyndere

Økonomisk kriminalitet 6. marts 2007 05:00

ÅRHUS: Anklagemyndigheden er indstillet på at køre ankesagen om Tvind alene mod den tidligere talsmand, Poul Jørgensen, hvis Tvind-stifteren Mogens Amdi Petersen og de øvrige fire medtiltalte ikke dukker op. Endnu har anklagemyndigheden kun kunnet træffe Poul Jørgensen for at forkynde anken i august ved byretten i Ringkøbing, sådan som retsplejeloven kræver, for at landretssagen kan blive til noget. Mogens Amdi Petersen og de øvrige fire tiltalte menes at have opholdt sig i udlandet siden frifindelsen i august. Deres advokater siger, at de ikke ved, hvor deres klienter er. Byretten frifandt syv af de otte tiltalte, deriblandt Amdi Petersen for groft skattesvig og groft mandatsvig. Landsretten holder et forberedende retsmøde om onsdag. Sagen begynder ved landretten 22. august. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...