Retspleje

Tvindtoppen efterlyses verden over

Statsadvokaten i Aalborg har ikke haft held til et forkynde ankesagen mod Tvindtoppen

For anden gang i løbet af få år efterlyser dansk politi nu Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, internationalt. Arkivfoto

For anden gang i løbet af få år efterlyser dansk politi nu Tvinds stifter, Mogens Amdi Petersen, internationalt. Arkivfoto

Hvis politi, paskontrol eller andre offentlige myndigheder i et hvilket som helst land verden over møder Amdi Petersen, skal de tilbageholde ham, indtil dansk politi når frem, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det samme gælder fire andre tiltalte i sagen om Tvinds humanitære fond - Kirsten Larsen, Marlene Gunst, Kirsten Fuglsbjerg og Sten Byrner - ifølge oplysninger til Morgenavisen Jyllands-Posten. Den internationale efterlysning af Tvind-folkene kommer, efter at dansk politi i mere end en måned har forsøgt at træffe Mogens Amdi Petersen og de øvrige Tvind-ledere på deres danske adresser for at forkynde for dem, at de skal i retten igen. Statsadvokaten i Aalborg, Elsemette Cassøe, der repræsenterer anklagemyndigheden i ankesagen mod de seks Tvind-ledere, vil ikke bekræfte, at der er udsendt en international såkaldt spærring for de fem, som det endnu ikke er lykkedes at forkynde ankemeddelelsen for.