Slagterier

Tvivlsomt om Danish Crown vil sælge

Der skal massivt pres til at få slagterigigant til at sælge bygninger i Hjørring til nyt slagteri

HJØRRING:Optimismen fejler bestemt ikke noget. Hverken hos den gruppe af investorer, der via selskabet Fødevareerhverv Hjørring har afgivet et kontant tilbud på at købe Danish Crowns bygninger. Eller hos den lokale, politiske følgegruppe der krydser fingrene og håber, at mindst en del af de 450 nuværende arbejdspladserne kan føres videre. - Investorerne har en meget realistisk plan omkring økonomi og egne ressourcer, siger viceborgmester Jens Broen (K) til NORDJYSKE. Men han erkender samtidig, at jokeren er stor og hedder Danish Crown. - Den værste hurdle er hvis Danish Crown forlanger en urealistisk pris for bygningerne, vurderer Jens Broen. Indtil i dag er tilbuddet fra Fødevareerhverv Hjørring det mest konkrete. Og gruppens talsmand, advokat Anders Hjulmand, tror på levedygtigheden af ideen. - Vi har givet et solidt og seriøst tilbud, som jeg håber, at DanishCrown vil tage imod, siger Anders Hjulmand. Det, der kan få Danish Crown til at stejle i forhandlingerne, er, at Fødevareerhverv Hjørring blandt andet har tænkt sig at fortsætte slagteridriften.Dermed skal Danish Crown til en åbenlys konkurrent. Hos Danish Crown afviser informationschef Gudrun Andreassen at kommentere købstilbuddet nærmere. - Men vi har ikke hastværk med at sælge, siger hun og henviser til det, Danish Crown tidligere har sagt om salget af bygningerne. Og det er ikke optimistisk læsning for de lokale investorer.Allerede 4. marts slog DanishCrown nemlig fast, at man "finder det ikke sandsynligt, at der vil være grundlag for fortsat slagteridrift i bygningerne". GudrunAdreassen oplyser i øvrigt, at andre investorer har vist interesse for at købe. Den samme viden har Hjørrings viceborgmester Jens Broen, der blandt andet kender til planer om at bygge et hotel på stedet. Formanden for de ansattes fagforening NNF appelerer alligevel til Danish Crown. - Jeg håber ikke, at det her kommer til at handle om, hvorvidt en konkurrent er køber eller ej.Det er et seriøst projekt, hvor vi kan bevare i hvert fald nogle af arbejdspladserne på slagteriet, siger Ove Christensen. Bestyrelsen iDanish Crown ventes at tage sagen op på et bestyrelsesmøde i begyndelsen af juni.