EMNER

Tvunget til frit valg

I årtier er Ritt Bjerregaard (S) blevet hånet af borgerlige for i sin tid som undervisningsminister i 70'erne at have sænket indlæringsniveauet i den danske folkeskole ud fra devisen "Det, som ikke alle kan lære, skal ingen lære". Og hvad sker der så, når de borgerlige selv kommer til magten? "Det, som ikke alle kan smøre, skal ingen smøre"... Et af de mest udskældte initiativer fra en ellers erklæret borgerligt-liberal regering - ideen om at ville indføre tvungen madordning i daginstitutionerne for at sikre sund mad til børnene - er muligvis ved at blive forvandlet til en frivillig ordning efter kraftigt pres fra ikke mindst utilfredse forældre, som stadig mener sig i stand til at smøre en god, sund og nærende madpakke. I stedet for at være en tvungen ordning, som alle skal rette ind efter, trækker det ganske alvorligt op til, at det bliver op til den enkelte daginstitution, om de idet hele taget vil tilbyde ordningen - i øvrigt til stor fortrydelse for de daginstitutioner, som allerede har investeret i nye køkkenfaciliteter eller har indgået bindende aftaler med lokale frokostleverandører. Egentlig er det tankevækkende, at en borgerlig-liberal regering, der i mange andre sammenhænge slår på borgernes hævdvundne ret til "frit-valg-ordningen", skal tvinges/presses til at gøre frokost-til-børn-ordningen frivillig. Hvordan går det til, at en borgerlig regering nærmest er nødt til at blive presset til at nå frem til den egentlig ret logiske konklusion, at lokal selvbestemmelse nok er at foretrække fremfor en overordnet, tvungen ordning, der ligner kollektiv straf, rettet mod alle, fordi nogle få har vist sig ikke at være i stand til at sikre deres børn en ordentlig kost? Nogle få, som man jo så passende kunne tilgodese med en ordentlig, velgennemtænkt og frem for alt målrettet ordning i stedet for dette hastværk med eksempler på forældre, som er blevet tvungen til at betale til frokostordningen, selv om de har valgt at holde fast i at smøre madpakker til deres børn.

Forsiden