EMNER

Tydelige spor

Ja, kære nordjyder, så skal vi til det igen. Julen er på trapperne.

Butikkerne er allerede godt i gang med at pynte op til årets hyggelige måned - børnenes og familiernes fest. Men som jeg mange gange har skrevet i NORDJYSKE: Fattigdommen er desværre et stigende problem i vores dejlige land, og da VKO har forlangt, at kommunerne holder nulvækst, kan kommunerne desværre blive nødt til at skære ned på de gode tilbud, der er til de hjemløse og fattige i Danmark. Specielt i Nordjylland må Cafe Parasollen i Aalborg ikke længere servere varm mad, men kun brød, og varmestuerne rundt omkring kan ikke længere have folk en hel nat. De bliver smidt ud midt om natten. Problemet fattigdom er over hele Danmark, og desværre har det været stigende siden 2002 for hvert år. Den økonomiske politik, der er ført med skattelettelser til de rige, har sat sine tydelige spor.