Tyggegummi binder skolerne sammen

Det bliver Sjælsø, der skal bygge ny skole i Aabybro. Skolen skal hedde ”Duetten” og bliver i to dele

AABYBRO:Fredag i gymnastiksalen på Aabybro Skole blev sløret i bogstaveligste forstand løftet for, hvem der bliver bygherre for det nye skolebyggeri, der skal hedde ”Duetten.

Byggeriet kommer til at bestå af to halvdele − en til indskoling og en til udskoling. En del skal ligge ved siden af den gamle skole, der rages ned og den anden del skal ligge over for kommunekontoret. Med banestien løbende imellem.

- Banestien er det tyggegummi, der binder de to skolebygninger sammen, sagde Carsten Raundahl, afdelingsdirektør for Sjælsø, som skal stå for opførelse samt vedligehold af skolen de næste 25 år.

Skolen kommer til at bestå af to h-formede bygninger, begge med to-sidet taghældning, som falder pænt ind i boligområdet omkring skolen. Der bliver mindre udhæng uden for, som giver ly for regn samt nye legeområder.

Indvendigt bliver det indrettet, så der både er plads til fordybelse og læring i større og mindre rum. Det hele opføres i rengørings- og vedligeholdelsesvenlige materialer. Det vil koste 150 millioner kroner at anlægge skolen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.