EMNER

Tykke grene på skinnerne

HJØRRING: Togføreren på Hirtshalsbanen blev ikke så lidt forskrækket, da han i går ved 12.15-tiden kørte på strækningen ved Løkkensvej i Hjørring. Lidt nord for vejen opdagede han nogle kraftige grene, der var lagt ud på skinnerne. Han nåede ikke at bremse, men det gav nogle ordentlige ryk i toget, der kørte over grene, der var omkring 10 centimeter tykke. Der lå endda flere grene på strækningen, og hærværket blev meldt til politiet. Vagthavende siger til NORDJYSKE, at der flere gange i den sidste tid er blevet lagt grene ud på skinnerne, dog ikke i den størrelse som i går: - Det er formentlig drengestreger, men vi ser ganske alvorligt på sagen, da det ikke er ufarligt. Vi vil også gerne have henvendelser i sagen, siger vagthavende. prøk