Tynd film med slidte vitser

Jamen, det er da meget sjovt. Men så heller ikke mere. En film, der så tydeligt er lavet som scene til at fyre en stribe slidte, gamle jokes af på, kommer ikke rigtig til at hænge sammen. Den er et stand up show udbygget med en baggrundshandling, og det er faktisk lidt for tyndt. Skoleeksemplet, som slet, slet ikke burde have været med, er en vits, der er så gammel, at den i hvert fald var kendt i tresserne: Telefon-vitsen, hvor man narrer en troskyldig person til at stå og sige ringelyde med en papirtelefon på fingrene - og så jorder ham fuldkommen med det. Jamen, det er altså ikke ret morsomt - og da slet ikke noget, man skal bruge kostbare spillefilmminutter på. Rent fjolleri, som ikke engang tjener til at sige noget om den figur, der laver joken - eller ham, det går ud over. Ikke vedkommende Det er lidt ærgerligt, at holdet fra "Blå mænd" ikke har fattet, at det, der skabte respekt for den film - og dermed succes - var dens historie: Alt det menneskelige perspektiv, den udviklede omkring sine rolleskabeloner, al den dybde, den var i stand til at give dem - oven i den bestemt meget flade og fjollede handling. Her bliver det ved det flade og fjollede. Mick Øgendahl, der også er manuskriptforfatter på filmen, har ikke nogen smerte eller kærlighed at give denne historie - kun smart ass-replikker og sjove oplæg og smash-affyringer i bedste komikerstil. Og det er skam vældig underholdende vits for vits - men det bliver ikke på noget tidspunkt til en vedkommende historie, hvor vi genkender en lillebitte smule fra vores eget liv eller bekymrer os for de medvirkendes skæbne, liv eller lykke. Og det til trods for, at historien både rummer kærlighed, skilsmisse, forældre-børn-problemer og farlig narkokriminalitet. Fire gamle venner venner får en plan Hovedpersonerne er fire rødder, som lever et rodet liv med småkriminalitet og værtshusballade. En af dem er dog sluppet ud og er blevet både gift, far og politibetjent - men han kan stadig ikke rigtig styre det, så han er også blevet skilt igen og er ved at miste jobbet. De tre andre er til gengæld meget tæt på at blive taget for et stærkt kriminelt bilkup. De finder sammen om en plan, der skal redde det hele på en gang - men som også stiller store krav til både intelligens, disciplin og handlekraft hos dem alle. Og det er nok netop de felter, de er allermindst skarpe på. Hver især er de sjove og fungerer rigtig godt som vittighedsfortællere. Rasmus Bjerg er nok den, der fungerer bedst i filmen, godt placeret i rollen som stor, grov, dominerende og konstant ironisk småslyngel. Han giver sin rolle en vis personlighed ud over de morsomme situationer. Mick Øgendahl er til gengæld faldet helt i komiker-grøften og klovner sig vildt gennem det hele. Jo, sjove enkeltsituationer, nej, ingen troværdighed som person. Rutger Hauer er med Jonathan Spang er nok den, der har størst problemer - også han er forsynet med en rolle, der slet ikke hænger sammen. Han skal bevæge sig fra komisk situation til komisk situation, men han skal også kæde handlingen sammen som en formidler af historie og miljø - og endda have overskud til en kærlighedshistorie. Det efterlader ham lidt for ofte i knibe på lærredet. Den fjerde hovedperson, politimanden, spilles af Jon Lange - lidt anonymt, men det er jo den skæbne, den "pæne helt" gerne har, mens de mere blakkede typer har mere at lege med. Særlig gæstestjerne er gode, gamle Rutger Hauer i rollen som narkohandleren, der er vennernes hovedfjende, gedigent og afslappet og uden synderlig tyngde. En tynd film, en alt for letbenet komedie - og ikke nogen tilfredsstillende opfølger til instruktøren Rasmus Heides og manuskriptforfatteren Mick Øgendahls ellers så begavede, vittige og talentfulde "Blå mænd". Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk "Alle for én" Danmark 2011. Instruktør: Rasmus Heide Manus: Mick Øgendahl Fotograf: Phillippe Kress Klipper: Martin Wehding Komponist: Søren Lyngsø Knudsen En time, 23 min. Till. o. syv år. Danmarkspremiere i Frederikshavn, Hadsund, Hjallerup, Hjørring, Hobro, Nykøbing M., Skørping, Thisted, Aalborg og Aars.