Tynd håndbold-åbning

Fodbold 8. oktober 2002 08:00
HÅNDBOLD AALBORG: I weekenden var der turneringspremiere for serieholdene i håndbold, men der var langtfra fuldt program. Og det ser endnu tyndere ud i den kommende weekend, fordi kampplanlæggerne har taget hensyn til skolernes efterårsferie. I damernes danmarksserie lagde aalborgensiske IK 1919 ud med at spille uafgjort ude mod Hobro IK. Hjemme i Gug-hallen sejrede Visse IF 22-15 mod Løgstør. Søndag skal Visse besøge Nibe HK, som lagde ud med at tabe 11-20 til Sindal IF 2. Både Aalborg KFUM 3 og Dall-Ferslev IF's oprykkere åbnede jyllandsserien med sejre mod henholdsvis Nøvling IF og LSU-Sæby 2. Lørdag eftermiddag afgør KFUM og Ferslev-damerne deres første indbyrdes opgør. I herrernes jyllandsserie blev det til hele 27-15 mod Dronninglund IF for IK 1919's oprykkerhold. Vodskov IF's bedste herrer er også nye i jyllandsserien. De tabte deres premierekamp 27-28 mod Aabybro HK. Tilsvarende sejrede Nøvling IF med 29-27 mod Aalborg KFUM's tredjehold. Ungdoms-divisionerne - På sværdsiden fik Aalborg HSH's junior og ynglinge en fortrinlig start i vestdivisionen. Ynglingene vandt 30-23 ude mod Thisted IK. Aalborgensernes kommende modstandere: Odder IGF, Team Tvis-Holstebro, Team Haderslev og Østjysk HK. Herrejuniorerne fra Aalborg HSH vandt 30-22 mod Hauge IF. De fire andre i vestdivisions-puljen er Silkeborg IF-Voel KFUM, Team Haderslev, Tarm-Skjern 2000 og Skive fH. Dameynglingene og -juniorerne fra Aalborg HS Nord er også repræsenteret i den jyske vestdivision. Her tabte ynglingene sæsonpremieren 26-29 mod Horsens HK. I puljen er også Team Nord, Randers HK, Team Midtjylland og Helle Håndbold 91. Aalborg HS Nord's damejuniorer åbnede vestdivisionen med 14-19 mod Åstrup-Hammelev. De fire andre i puljen er LSU Sæby, Silkeborg-Voel KFUM, Team Tvis-Holstebro og Odder IGF. I perioden frem til søndag 14. oktober skal følgende hold fra klubber i Aalborg Kommune i kamp: Danmarksserien, damer: Søndag kl. 15: Nibe HK-Visse IF. Jyllandsserien, damer: Lørdag kl. 16.30: Aalborg KFUM 3-Dall/Ferslev IF. Serie 1, damer: Søndag kl. 11.30: HK Olympia Nørresundby-Ulsted BK. Serie 1, herrer: Søndag kl. 13.10: AIK Vejgaard-HK Star Aalborg 1. Søndag kl. 18.50: HK Star Aalborg 2-Svenstrup GF. brula
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...