Tynd kop kaffe
Lundbo snakker uden om

25 Deba Haugaard
RESERVEN:Det var en tynd kop valgkaffe, kredsformand for Socialdemokratiet i Fr.havn, Stig Lundbo, serverede som opbakning til Birgit Hansen, der kom ind fra reservebænken som borgmesterkandidat for S.
Lundbos oprindelige favorit var MF Bjarne Laustsen, der af to grunde bakkede ud som borgmesterkandidat i Fr.havn.
1. Laustsen kunne ikke opnå 100 pct opbakning hos socialdemokraterne,
2. der lurede et dobbeltmandat ude i horisonten som både folketingsmedlem og kommitteret for Hjemmeværnet. Jobbene giver Laustsen en årlig indkomst på ca. 1 mill. kr!
Man burde kunne forvente af kredsformand Lundbo at være konkret i sine udmeldinger om den politik, han forventer, at Birgit Hansen skal stå for. Men ikke et ord om: 1. det frie valg i ældreforsorgen ( for eller imod?), 2. om at gældsætningen i Fr.havn kommune har været støttet af S, bl.a vedr. byggeri af en mastodontskole, 3. om at S tilslutter sig SF-budgettet, der handler om ”fugle-på-taget” , 4. om at S overlader til kommunerne selv at finansiere merudgifterne i forbindelse med skolereformen, 5. om at konkretisere bedre vilkår for erhvervslivet i Fr.havn kommune for at skaffe flere arbejdspladser.
Tom snak, Stig Lundbo, er ikke nok. Derfor er et skifte på borgmesterposten i Fr.havn kommune ikke ønskværdigt.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.