Tynd russisk efterlysning af Sakajev

Rigspolitiet reagerede for langsomt på henvendelse fra Moskva

Belgien 1. november 2002 07:00

KØBENHAVN: Den efterlysning, som Rusland for et år siden via Interpol udsendte på den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev, var mangelfuld og fejlagtig. Den var så upræcis, at man hverken burde eller kunne reagere på den, sagde rigspolitichef Torsten Hesselbjerg i går. Hele efteråret har Akhmed Sakajev kunnet rejse frit rundt i en række europæiske lande, selv om de russiske myndigheder i oktober 2001 udsendte en efterlysning, som gik verden rundt. Og netop den manglende præcision er forklaringen på, at der ikke ringede nogen klokker, da den nu fængslede Sakajev torsdag i sidste uge ankom til København. Hans pas er udstyret med et belgisk visum, som gælder fra 2. august i år til 3. november. Et visum til ét af landene i Schengen-landene giver automatisk adgang til de øvrige lande, herunder Danmark. - Belgien tog ikke notits af efterlysningen. Og en hel række lande har ikke gjort noget, sagde Torsten Hesselbjerg om den et år gamle efterlysning, som er dateret 25. oktober 2001. Baggrunden for den er, at de russiske myndigheder 21. september samme år udstedte en arrestordre på Sakajev. Han var mistænkt for et væbnet livstruende angreb på en person med tilknytning til de retshåndhævende myndigheder. Men efterlysningen siger intet om sted eller tidspunkt for forbrydelsen. - Det er alt for ufuldstændige oplysninger, sagde Torsten Hesselbjerg. Blandt andet var der ingen fødselsdato, og fødselsåret var forkert, har det senere vist sig. Det var angivet til 1956 - men det rigtige år er 1959. Dansk politi lagde efterlysningen til side, også fordi russerne varslede, at der ville komme yderligere oplysninger, forklarede rigspolitichefen, da han over for pressen gennemgik Rigspolitiets håndtering af Sakajev-sagen. Der gik præcist et år, før der igen skete noget i Interpol-systemet. Fredag 25. oktober kl. 15.19 modtog Rigspolitiet en email fra Moskva, denne gang med de korrekte fødselsdata om Akhmed Sakajev og med endnu en opfordring til at anholde den eftersøgte med henblik på udlevering. Men efterlysningen var særligt rettet til Interpols kontorer i Tyrkiets hovedstad Ankara og Georgiens hovedstad Tbilisi. Nu var mistanken udvidet til at omfatte den aktuelle gidseltagning i teatret i Moskva. Akhmed Sakajev havde 23. oktober givet et interview til massemedierne om terroraktionen, og på den baggrund mente de russiske myndigheder, at han muligvis var involveret i planlægningen af forbrydelsen. - Den blev ikke opfattet som en hastesag. Det nævnes ikke, at der er en forbindelse til verdenskongressen. Jeg vil ikke kritisere den medarbejder, der var på vagt fredag aften, for ikke at begynde at sagsbehandle den, sagde rigspolitichefen på pressemødet. Men et minut senere kom endnu en email fra Moskva. Denne gang var den særligt rettet til København. Nu bad russerne det danske politi om at bekræfte, at den tjetjenske verdenskongres skulle afholdes i København. Man bad om alle tilgængelige oplysninger om de "mistænkelige" personer, som skulle deltage. Derefter reagerede det danske system hurtigt. Kl. 18.38 svarede København ved at bede Moskva om yderligere oplysninger, som kunne bruges til at identificere personer, der er efterlyste, og som kunne ventes at deltage i kongressen. Også Justitsministeriet fik besked fredag. En kontorchef blev orienteret. - Han siger "fint, vi hører nærmere", sagde Torsten Hesselbjerg. - Det er det helt sædvanlige niveau at informere på, tilføjede han. Svaret indløb søndag kl. 17.20. Med overskriften "urgent" - haster - kom flere siders tekst fra Moskva. En liste med 78 mistænkte og eftersøgte. Og som nummer 59 optræder Akhmed Sakajev. Han viste sig at være den eneste, der var til stede på verdenskongressen. Her begik Rigspolitiet en fejl, erkendte rigspolitichefen. For meddelelsen fik lov at ligge ubehandlet i 16 timer, før PET mandag formiddag fik overdraget listen. Det ironiske i forløbet er, at PETs chef Lars Findsen søndag eftermiddag i lyset af den diplomatiske krise mellem Rusland og Danmark indkaldte ekstra mandskab for endnu en gang at gennemgå listen over deltagere i den tjetjenske verdenskongres. Og samme søndag kunne Lars Findsen så fortælle udenrigsminister Per Stig Møller (K), at man ikke kunne udpege eftersøgte terrorister blandt deltagerne. I virkeligheden havde en anden afdeling i Rigspolitiet - nemlig kommunikationscentret - allerede om fredagen fået en ny og aktuel efterlysning på den tjetjenske politiker Akhmed Sakajev som mistænkt for at have planlagt gidseltagningen i teatret i Moskva. Men Rigspolitiet formåede altså ikke umiddelbart at kæde det internationale postyr om verdenskongressen i København og oplysningen om den tjetjenske politiker sammen. På pressemødet afviste Torsten Hesselbjerg, at navnet Sakajev på efterlysningen fredag eftermiddag burde have fået klokkerne til at ringe hos Rigspolitiet. - Jeg kendte ikke hans navn i forvejen. Hvor mange af jer kendte hans navn i fredags? spurgte han henvendt til pressefolkene. Han hæftede sig også ved, at den russiske efterlysning blot var forsynet med overskriften "normal". Hvis det var en hastende og vigtig efterlysning, burde der stå enten "urgent" eller "flash", mente rigspolitichefen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...