EMNER

Tyndt indhold i statsministerens tale

Det var interessant at sidde foran fjernsynet 24/2 og lytte til statsministerens åbningsredegørelse til det nyvalgte Folketing.

Vi skal være verdens bedste på en lang række områder, og vi skal tage vare på samfundets svage grupper, sagde statsministeren bl.a. Ambitiøse visioner som ingen kan være uenige i. Men jeg savnede tilkendegivelser fra statsministeren om, hvad hans regering vil gøre for at hindre, at flere og flere bukker under for stigende pres på arbejdsmarkedet, som følge af fyringer og virksomhedslukninger i den private sektor og stigende pres på de offentligt ansatte som følge af fyringer og øgede krav til dem, der bliver tilbage, så flere og flere havner i gruppen af psykisk syge og socialt svage. Har regeringen tænkt på ordet forebyggelse? Hvis den har, hvad går forebyggelsespolitikken så ud på? Det er ikke nok at regeringen tilbyder de svage, at de kan få lov til at spise krummerne fra de riges bord? Man sidder tilbage med oplevelsen af en retorisk god tale, fyldt med smukke vingeslag, men tyndt besat med indhold. Det er en objektiv kendsgerning, at skellet mellem rig og fattig vokser under den siddende regering. Skattestoppet giver meget til dem, der har meget og intet til dem, der har lidt i forvejen. Det gælder ikke mindst i henseende til jord og ejendomsværdistigningerne, hvor der virkelig ske en omfordeling af formueværdierne i disse år. Man behøver heller ikke være særlig vågen for at se, at også regeringens politik bl.a. på flygtninge/indvandreområdet, nedskæring af U-landsstøtten, manglende indsats på miljøområdet etc.etc. skaber dybe modsætninger i det danske samfund. Men regeringen fik vælgeropbakning til, sammen med Dansk Folkeparti, at fortsætte, hvor den startede i 2001. Tillykke med det. I et demokrati som vores respekterer mindretallet naturligvis regeringens ret til at fortsætte sin politik, når flertallet bakker den op. Men det fratager os ikke retten og pligten til at kæmpe imod og pege på andre løsninger, på de mange områder, hvor vi er uenige. Jeg synes, der er grund til at være bekymret over udsigten til, at regeringen fortsat vil basere sin politik på Dansk Folkepartis støtte, frem for at åbne mere op over for oppositionen. Det er trist, at statsministeren tilsyneladende hellere vil grave grøfter, end samarbejde.