Typografbillen går stort set uden om Thy

Den glubske barkbille hærger slemt i rødgran-bevoksninger i Vestjylland THY: Typografbillen med det latinske navn Ips Typographus er en glubsk fætter, som skovejere ikke ønsker at få besøg af. Men heldigvis kender man stort set ikke til billens hærgen i statsskovene i Thy, fortæller klitplantør Kim Christensen. - Vi kender den stort set ikke heroppe. Den angriber for det meste bevoksninger med rødgran, og dem har vi næsten ingen af, siger Kim Christensen. I statsskovene ved Klosterheden ved Viborg er situationen derimod en ganske anden. Her har det været nødvendigt at sætte en indsats ind mod biller, der typisk kaster deres kærlighed på svækkede eller udgåede træer. I Klosterheden har man med et vist held fældet nogle træer, i god tid inden typografbillen sværmer, hvilket sker i forårsmånederne og i forsommeren, men kun, hvis temperaturen er over 18 grader, hvilket kun er sket få gange i år. Når billerne derefter har boret huller i de svækkede træer, er det med at få dem fliset, så angrebene ikke breder sig. I øvrigt er man begyndt at bruge såkaldte duftposer, som hænges op i udvalgte træer. Duftposerne indeholder det syntetiske duftstof feromon, som efterligner typografbillens eget hormon, hvorfor barkbillerne tiltrækkes af de træer, hvor duftposerne er hængt op, mens de lader de andre træer i fred. Den snedige metode ser ud til at virke. Navnet typografbillen kommer af, at den borer nogle gange under barken, som minder om noget, der er trykt. Men er skovejerne kede af den glubske bille, så er sortspætten meget glad for den. Typografbillelarver er dens absolutte livret. Sådan er naturens ubarmhjertige cyklus jo også ind imellem. Men selv om Thy Statsskovdistrikt ikke har problemer med typografbillen, har man stadig døje med en anden glubsk barkbille, jættebarkbillen, som især kaster deres kærlighed over gamle bevoksninger af sitkagran. For at komme denne bille til livs, valgte statsskovdistriktet at fælde de ramte sitkagraner og save dem ud til tømmer. Så det har været et kapløb med tiden. - Men vi nåede nok at skove mellem 50.000 og 60.000 rummeter, hvilket er ca. ca. halvdelen, siger Kim Christensen. Omfanget illustreres af, at denne hugst svarer til næsten et års normal hugst i distriktet. @Byli.9.special.bund:Af Poul Erik Holm poul.erik.holm@nordjyske.dk