EMNER

Tyrkiet hører ikkehjemme i Europa

Tina Nedergaard skriver (17.12.), at jeg har misforstået hendes udtalelser ang. Tyrkiets reaktion, hvis de ikke kommer med i EU, eller hvordan man bør sikre sig at Tyrkiet kommer ud af det med "æren" i behold.

Nu skal vi ikke slås om, hvorvidt jeg har misfortolket Tinas udtalelser eller ej. Men Tina svarer overhoveder ikke på de fem punkter, som jeg skitserede for at Tyrkiet ikke kunne komme med i EU: Er det så, fordi Tina er enige med mig i disse synspunkter, eller? Noget andet, som tæller imod Tyrkiets optagelse i EU er angrebene på det armenske folk, hvor tyrkerne i 1895 myrdede 300.000 armeniere, ødelagde 568 kirker og omdannede 282 til moskeer. Året efter blev 80.000 armeniere myrdet i Konstantinopel, og under Første Verdenskrig blev 1,5 mio. armeniere myrdet af tyrkere. Hvis Tyrkiet vil ind i "varmen", må det være et ufravigeligt krav, at tyrkerne tager ansvaret på sig for disse djævelske og bestialske ugerninger. Førend Tyrkiet overhovedet kommer i nærheden af "hoveddøren" mener jeg, at er der nogle punkter, som skal afklares, det er bl.a. anerkendelsen af Cypern som at selvstændigt land. Det er jo helt forrykt og udtryk for en ufattelig arrogance, at et ansøgerland nægter at anerkender et af de nuværende medlemslande. Men desværre har de europæiske statsledere ingen rygrad, så de finder sikkert på en formulering for at tækkes tyrkerne og i dette tilfælde bliver det så et knæfald for Tyrkiets forstokkede og forældede imperialistiske holdninger. Jeg vil dog stadig fastholde, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa og aldrig kan blive fuldgyldigt medlem, men at man kan tilbyde Tyrkiet et "privilegeret partnerskab".