EMNER

Tyrkiet og USA drøfter tiltag mod PKK

Svært at opnå enighed om fælles kurs mod den fælles fjende. Tyrkiet ønsker handling, USA besindelse

ANKARA:Tyrkiet ønsker handling og ikke ord i forbindelse med håndteringen af kurdiske oprørere i det nordlige Irak, sagde den tyrkiske udenrigsminister, Ali Babacan, fredag efter samtaler med den besøgende, amerikanske udenrigsminister, Condoleezza Rice. - Vi er nået dertil, hvor ord ikke længere slår til, og handling må begynde, sagde Babacan efter samtaler med Rice om den trussel, oprørere fra Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), der har baser i Nordirak, udgør. Rice besøgte Ankara i bestræbelserne på at få Tyrkiet til at afholde sig fra militærangreb på de kurdiske baser i Nordirak. Washington frygter, at angreb i den nordlige del af Irak vil føre til mere ustabilitet, end landet i forvejen befinder sig i. Babacan sagde, at samtalerne med Rice markerer ¿begyndelsen på et tættere samarbejde med USA i kampen mod terrorisme¿, og tilføjede, at den amerikanske regering vil spille en ¿nøglerolle¿ i bekæmpelsen af kurdiske separatister. På et fælles pressemøde med Babacan sagde Rice, at PKK er USA¿s og Tyrkiets ¿fælles fjende¿. Men hun kom ikke ind på, hvilke skridt Washington vil tage for at bekæmpe bevægelsen. - Vi må alle fordoble vore bestræbelser, og USA er indstillet på at fordoble sine bestræbelser, sagde den amerikanske udenrigsminister. - Ingen bør være i tvivl om det engagement, USA lægger i denne sag. Vi har en fælles fjende, og vi har brug for en fælles strategi, sagde Rice, der på ingen måde er interesseret i, at USA skal komme på kollisionskurs med NATO-partneren Tyrkiet i spørgsmålet om Nordirak. Flere initiativer Tyrkiet har allerede sendt op imod 100.000 soldater til grænseområdet mellem Tyrkiet og Irak og har indledt sporadiske angreb på de kurdiske stillinger i området. Rice havde fredag også samtaler med den tyrkiske premierminister, Tayyip Erdogan, som i næste uge rejser til Washington for at mødes med præsident George W. Bush og diskutere, hvordan man bedst tackler problemet med de anslået 3000 PKK-oprørere, der opererer fra baser i Nordirak. Den amerikanske udenrigsminister sagde videre, at spørgsmålet om PKK-baserne også vil blive diskuteret under en konference lørdag i Istanbul, der samler ministre fra Irak og dets nabolande. PKK, der står på såvel EU¿s som USA¿s liste over terrororganisationer, har i 23 år kæmpet for selvstyre i Tyrkiets fortrinsvis kurdiske sydøstlige del. Den igangværende krise om, hvordan man skal tackle spørgsmålet om PKK¿s baser i Nordirak, har stået på siden 21. oktober, hvor de kurdiske oprørere gennemførte et bagholdsangreb mod en tyrkisk hærenhed i grænselandet. 12 tyrkiske soldater blev dræbt, og otte andre blev taget til fange. PKK¿s kamp for kurdisk selvstyre har siden 1984 kostet over 37.000 mennesker livet. /ritzau/AFP