Udland

Tyrkiet vil lukke kupmageres kaserner

Alle kaserner, der støttede kupforsøget med kampvogne og helikoptere, bliver lukket, siger premierminister.

TURKEY-POLITICS-COUP-DEMO Foto: Scanpix/Adem Altan

TURKEY-POLITICS-COUP-DEMO Foto: Scanpix/Adem Altan

Alle militære kaserner, der blev anvendt under det fejlslagne kupforsøg i Tyrkiet for to uger siden, vil blive lukket, siger den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim.

- Vi vil lukke alle kaserner, som sendte kampvogne og helikoptere, siger premierministeren i en tv-transmitteret tale fra luftbasen Akinci nord for hovedstaden Ankara.

Det var en af de kaserner, kupmagerne brugte som udgangspunkt for deres forsøg på at vælte Yildirims regering 15. juli.

Siden det mislykkede kupforsøg har den tyrkiske regering indført undtagelsestilstand i landet.

Over 10.000 mennesker er eller har været anholdt, heriblandt mindst 6000 soldater.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.