EMNER

Tyrkiets Erdogan: Assad er ved at gå af

Der gøres forberedelser til ”en ny æra” i Syrien, siger den tyrkiske premierminister Erdogan.

Syriens leder, Bashar al-Assad(til højre), er efter sigende ved at gå af efter mange måneders blodige kampe i landet. Foto: Scanpix

Syriens leder, Bashar al-Assad(til højre), er efter sigende ved at gå af efter mange måneders blodige kampe i landet. Foto: Scanpix

ANKARA: Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, og hans kreds er ved at gå af, og at der gøres forberedelser til "en ny æra", skriver nyhedsbureauet Reuters.
Reuters har ikke umiddelbart forklaret, i hvilken sammenhæng den tyrkiske leder har fremsat udtalelsen.
Erdogan har i den seneste tid advaret kraftigt om, at Assad risikerer at få Tyrkiets vrede at føle, hvis syrisk militær krænker den tyrkiske grænse.
33.000 syriske flygtninge opholder sig i grænseregionen sammen med enheder fra oprørerne i Den Frie Syriske Hær.
/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.