Tyrkiets kurdere i svær situation trods nye rettigheder

Spændinger omkring Tyrkiets 12 millioner kurdere ventes at fortsætte i lang tid fremover

ANKARA:Omfattende reformer i Tyrkiet i de seneste to år har ført til en klart forbedret situation for landets store kurdiske mindretal, som i over 70 år ikke eksisterede officielt, og som derfor ikke havde tilladelse til at tale deres eget sprog eller danne deres egne organisationer. Nu er en række tabuer blevet brudt, efter at en partisankrig i det sydøstlige Tyrkiet er blevet næsten indstillet, og efter at blandt andet pres fra EU har ført til grundlæggende forfatningsændringer. Men forholdet mellem tyrkere og kurdere ventes at forblive spændingsfuldt og problematisk i lang tid fremover. - Det er gået den rigtige vej, og vi bestrider ikke, at vores situation er blevet mærkbart forbedret, men det er slet ikke sket nok, og vi frygter, at det bliver en meget vanskelig situation for kurdere og andre mindretal, hvis EU lukker døren for Tyrkiet, siger Hal Demon, et medlem af den politiske ledelse i Tyrkiets største kurdiske parti DEHAP. - I dag sender det statslige tyrkiske tv 30 minutter på kurdisk om ugen. Men vi burde have en kanal, der sendte på kurdisk 24 timer i døgnet. Situationen er derfor ikke overbevisende i forhold til basale rettigheder. Det lokale kurdiske tv i Diyarbakir er netop blevet lukket for en måned, og vi oplever en masse begrænsninger. Derfor går vi ind for et EU-medlemskab, som vil øge presset på regeringen og myndighederne for at få implementeret de love, som er vedtaget, siger han og tilføjer: - Samtidig burde der kunne undervises på kurdisk i skoler og på højere læreanstalter, og undervisning på kurdisk burde ikke kun være tilladt på private skoler. Men disse krav afvises blankt af de to store partier, der dominerer Tyrkiets parlament, regeringspartiet AKP, som har 362 af de 550 pladser i parlamentet og Det Republikanske Folkeparti, der er landets ældste parti. Det kurdiske parti, DEHAP, er ikke repræsenteret, da det faldt for spærregrænsen på 10 procent. - Ved valget i 2002 fik vi 6,22 procent af stemmerne. Hvis spærregrænsen blev ændret til fem procent ville vi få over 10 procent af stemmerne, mener Hal Demon. Omkring 12 millioner af Tyrkiets 71 millioner store befolkning er kurdere, men det er den udbredte vurdering, at det kun er omkring fem procent, der opfatter det at være kurdisk som det vigtigste i deres tilværelse. Partiet DEHAP, der repræsenterer de mest nationalt bevidste kurdere, er ifølge Hal Demon ikke separatistisk. - Vi taler aldrig om separatisme, og vi tager afstand fra politisk vold, siger han. Men han understreger, at situationen er overordentlig vanskelig for mange kurdere efter partisankrigen, der holdt næsten op, daPKK-lederen Abdullah Öcalan blev taget til fange for fire år siden og opfordrede sine tilhængere til at opgive deres kamp for et etnisk hjemland i det sydøstlige Tyrkiet. Op mod tre millioner kurdere er i dag spredt ud over landet efter at være blevet fordrevet under den 15 år lange krig, der kostede op mod 35.000 mennesker livet. Mange har søgt tilflugt i de store slumområder i de vestlige storbyer som Ankara og Istanbul, mens op mod 700.000 befinder sig i Diyarbakir. - I dag er der intet, der fungerer i det sydøstlige Tyrkiet. Myndighederne har i årtier forsømt at udvikle området. Der blev i 1990'erne kun investeret i fængsler og militære installationer. Heller ikke i dag foretages der investeringer, og selv de velhavende godsejere i området lader alting forfalde og bor selv i Istanbuls luksuskvarterer, hedder det i DEHAP's hovedkvarter, hvor der knyttes store forhåbninger til EU. - Programmer, der skulle føre til en genopbygning af de måske 400 ødelagte landsbyer i øst fungerer ikke. Der er ingen infrastruktur. Fattigdommen og håbløsheden er i nogle områder som i Afghanistan, siger Hal Demon. Opbygningen af det østlige Tyrkiet er i dag den tungeste og største udfordring for regeringen i Ankara, og et af de problemer, der vækker størst bekymring i EU-Kommissionen. Til trods for den øgede frihed og brudte tabuer, der også har ført til løsladelse af markante kurdiske politikere som Leyla Zana, så retsforfølges kurdiske partier og politikere fortsat. Hal Demon har selv flere sager kørende, hvor han anklages for separatisme og for støtte til den rest af partisaner fra det gamle PKK, som fortsætter et begrænset væbnet oprør i det sydøstlige Tyrkiet. - Men det er en forbedring, at lovene er ændret, og at vi har bedre muligheder for at klare os i retssalene, siger han og henviser til, at myndighederne er under konstant pres fra EU for at fastholde den kurs, som har forbedret situationen siden 2002. En sag om en 12 årig kurdisk dreng, der for nylig blev fundet skudt og dræbt sammen med sin far i byen Kiziltepe, har vakt national og international opmærksomhed og er ved at blive efterforsket. En ny meningsmåling viser at omkring 80 procent af alle kurdere går ind for et tyrkisk medlemskab af EU. /ritzau/