Udland

Tyrkisk hærchef: 104 kupmagere er blevet dræbt

104 kupmagere er blevet dræbt, oplyser Tyrkiets fungerende hærchef, Umit Dundar. Også 47 civile er døde.

Tyrkiets fungerende hærchef, general Umit Dundar, siger på et pressemøde lørdag formiddag, at 104 kupmagere er blevet dræbt i forbindelse med kupforsøget i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

- Kupforsøget er blevet afværget, siger Dundar.

Imens har 90 andre mistet livet under kupforsøget, fortæller hærchefen. Ifølge ham er der blandt andet tale om 41 betjente og 47 civile.

- De faldt som martyrer, siger han.

Samtidig meldes 1154 mennesker såret på tværs af landet, hvor folk har demonstreret mod kupforsøget.

Stabschefen oplyser, at kupforsøget mod præsident Erdogans regering hovedsageligt var iværksat af tropper fra det tyrkiske luftvåben og gendarmeriet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.