Tyrkisk politi angriber demonstranter på Taksim-pladsen

Demonstranter trodser forbud mod 1. maj-parade i Istanbul og mødes med tåregas og vandkanoner.

Tyrkisk politi bruger vandkanoner og tåregasgranater mod mange hundrede mennesker, der trodser forbuddet mod at fejre 1. maj på Taksim-pladsen i Istanbul.

Det var uroligheder 1. maj sidste år, som i de næste mange uger førte til omfattende uroligheder i protest mod regeringen.

Efter at have givet demonstranterne en sidste advarsel, er kampklædt politi støttet af vandkanoner rykket frem mod folkemængden.

Politifolkene forsøger at fjerne de barrikader, som er opført i udkanten af den berømte plads.

Allerede fra tidligt i morges var politiet talstærkt til stede.

Regeringen har ellers forbudt demonstrationer på Taksim Pladsen. Onsdag bakkede forfatningsdomstolen ifølge det tyske nyhedsbureau dpa regeringen op, men det ser ikke ud til at bide på fagforbund og organisationer, der er gået sammen om at organisere 1. maj på Taksim.

- Alle veje fører til Taksim den 1. maj, hedder det i en erklæring, der er udsendt på vegne af organisationskomiteen af Kani Beko fra fagforbundet Disk.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst