Tyrolerstemning tilbage i pakhuset

Efter spisning og tyrolermusik underholder Bogarts trio med sangerinden Sarah Thestrup. Privatfoto
4. oktober 2016 15:30

Efter nogle års pause genoptager "Fjordens Tyrol" 15. oktober succesen med en festlig aften i Det Røde Pakhus på Hobro Havn.

På menuen står festlig tyrolermusik med et (mindst) 25 mand stort tyrolerorkester - og en stor jægerschnitzel med tyrolertilbehør. Efter spisning og tyrolermusik underholder Bogarts trio med sangerinden Sarah Thestrup.

Det er Hobro Borgervæbnings orkester, der står bag arrangementet.

Orkestret har ved forskellige lejligheder optrådt med festlig tyrolermusik i ægte lederhosen, og i spidsen for orkestret står dirigent Erik Støvring, som dermed har det overordnede musikalske ansvar for, at publikum under oktoberfesten i Hobro føler sig hensat til den rette tyrolerstemning.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...